FinansWatch

Kritik: Tiltag mod kviklån har været nytteløse

Kviklånsbranchen vokser, og der er de seneste år taget flere tiltag for at undgå, at danskerne ryger i gældsfælden. Men de har været uden effekt, lyder kritikken.

Foto: Colourbox

”Få det første lån gratis!”, og ”Lån trods RKI (gældsregister for dårlige betalere, red)”.

Sætninger som disse ser man både på internettet og i busser landet over. De kommer fra kviklånsvirksomheder, der udbyder lån med kort udbetalingsfrist, men til gengæld med høj rente. De hurtige lån sætter folk i gæld, og man indførte fra politisk hold sidste år en betænkningspause på 48 timer, fra man optager et kviklån, til pengene udbetales. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ligeledes lovede Google i 2016 at bandlyse reklamer for kviklån med høje omkostninger og en tilbagebetalingsfrist på under to måneder, mens Forbrugerombudsmanden sidste år strammede op på kravene til låneudbydernes kreditvurderinger af lånere.

Men tiltagene har været uden effekt, lyder kritikken. Virksomhederne snor sig uden om reglen om 48 timers betænkningstid ved at lave en slags kassekredit, således at de stadig kan udbyde hurtige lån, ligesom en hurtig Google-søgning frembringer adskillige kviklånstilbud fra en lang række firmaer.

Det er stærkt problematisk, mener Morten Bruun Pedersen fra interesseorganisationen Forbrugerrådet Tænk, hvor han er seniorøkonom med kviklån som fagområde.

"Som reglen om 48 timers betænkningstid ser ud nu, har den ingen effekt. Virksomhederne omdefinerer deres produkter. Så den rammer fuldstændig ved siden af," siger Morten Bruun Pedersen og fortsætter:

"Og Google havde en idé om, at de ville forbyde de her reklamer. Det synes jeg nu ikke vi har set noget til. Hvis du søger på Google, bliver du nok nærmest kontaktet af virksomheder bagefter, fordi de kan se, at du har været inde at søge på det," siger Morten Bruun Pedersen.

Heller ikke virksomhedernes forpligtelse til at lave en grundig kreditvurdering for at sikre, at låneren kan betale tilbage, bliver der levet op til, mener man hos Forbruger-
rådet Tænk.

"Man kan undre sig over, hvorfor en virksomhed låner penge ud til nogle, der ikke kan betale tilbage. Men det er, fordi de så måske kan låne ud igen og få dermed få indtjening igennem rykkergebyrer," siger han.

En undersøgelse fra Dansk Kredit Råd fra april viser, at markedet for de digitale lån er i hastig vækst. Og Carsten Tanggaard, professor i økonomi på Aarhus Universitet og formand for Penge- og pensionspanelet under Finanstilsynet, genkender billedet af, at flere virksomheder sniger sig uden om reglen for betænkningspausen.

Ifølge ham er der tale om et samfundsproblem, som kan "ødelægge menneskers liv."

"Der er ikke nogen, der tager skade af én gang i sit liv at låne 2000 kroner til en høj rente, betale tilbage og aldrig tage sådan et lån igen. Det er stadig fjollet, men det er ikke noget, man kommer i problemer af. Problemet er, at hvis man ikke har 1000 kroner i dag og ikke kan skaffe pengene, kan man heller ikke skaffe dem om tre måneder. Og så får man det, man kalder serie-kviklån, hvor det ene lån simpelthen afløser det andet. Så bliver de årlige omkostninger i procent lige pludselig et meget relevant tal at se på. Det eksploderer fuldstændigt, hvis man ikke passer på," siger Carsten Tanggaard.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har netop sendt en række forslag i høring, blandt andet om at udvide kravet om betænkningsperioden på 48 timer, således at virksomhederne ikke længere kan sno sig udenom.

Samtidig vil han lægge virksomhederne under Finanstilsynet, så de kan holdes under opsyn på samme måde som banker.

Kviklån stormer frem trods flere afviste kunder

Bankkunder analyseret: Mød de seks arketyper

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs