FinansWatch

Nationalbanken: Pas på med gamle estimater i vismandsrapport

Ifølge vismændene øger lavere skat incitamentet for at arbejde. Men Nationalbanken advarer mod beregningerne.

Foto: Danmarks Nationalbank

Det Økonomiske Råd har tirsdag fremlagt sin halvårlige prognose for dansk økonomi.

I rapporten regnes der på arbejdsudbudseffekten som følge af ændringer i personskatterne.

En af konklusionerne i prognosen er, at danskerne kan få lyst til at arbejde mere, når man sænker skatten i toppen.

Men Nationalbanken bemærker i en pressemeddelelse, at estimaterne er så usikre, at man bør få dem opdateret.

"De hidtidige estimater er af ældre dato, og det er relevant at få beregningerne opdateret," lyder det i pressemeddelelsen.

Det Økonomiske Råd - også kaldet vismændene - skriver også i deres prognose, at der er stor usikkerhed forbundet med beregningerne.

"Det understreger, at man skal være påpasselig med på forhånd at indregne sådan effekter som finansieringselementer i skattereformer. De kan indregnes, når og hvis de har materialiseret sig," skriver Nationalbanken.

Et andet kapitel i vismandsrapporten handler om, at manglen på arbejdskraft kan stige i fremtiden.

Det kan derfor på sigt blive nødvendigt for regeringen at stramme finanspolitikken, så økonomien ikke bliver overophedet.

Hos interesseorganisationen Dansk Erhverv håber man, at politikerne nu vil udvise rettidig omhu.

"Det ville være klogt at se på reformer nu, for også her er det så at sige bedre at forebygge end at helbrede," siger direktør Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

"Vi kan spare danske virksomheder og det danske samfund for meget, hvis vi letter presset på arbejdsmarkedet, før det for alvor strammer til."

Vismænd: Boligprisernes stigning ventes at aftage de kommende år

Vismænd: Dansk økonomi har udsigt til flere år i topform

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs