FinansWatch

Professor: Dansk finanstop har fået en lærestreg af skandalesager

Professor Carsten Tanggaard mener, at finanssektoren efter en stribe møgsager tager tillidskrisen alvorligt.  

Carsten Tanggaard | Foto: /ritzau/Jens Henrik Daugaard/arkiv

Mandag gav formanden for lobbyforeningen Finans Danmark, Michael Rasmussen, en stor undskyldning til samfundet som følge af sagerne om hvidvask og udbyttesvindel. Ifølge professor på Institut for økonomi på Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard, har sagerne givet finansbosser en "lærestreg," skriver Børsen.

Sagerne har nemlig haft en stribe personlige konsekvenser. Hvidvaskskandalen i Danske Bank har således kostet topchef Thomas F. Borgen jobbet, ligesom den tidligere Danske-chef Henrik Ramlau-Hansen er stoppet som formand for Finanstilsynet.

Senest har sagen om spekulation i udbytteskat i Nordea fældet ATP's topchef Christian Hyldahl, der har en fortid i storbanken og har været ansvarlige for en stribe kontroversielle handler.

"I det omfang, det begynder at have personlige konsekvenser, kan det være, at andre, der kommer i lignende situationer, begynder at tænke over, hvad det var, der skete sidste gang. Jeg har fornemmelsen af, at der er nogen, der har fået sig en lærestreg," siger Carsten Tanggaard til Børsen.

Skandaler på dagsordenen ved finanslobbys årsmøde: "Vi er ulykkelige over omfanget af sager hos Danske Bank"

Politikere og lobbyformand efterspørger handling i finanssektoren efter skandaleår

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs