FinansWatch

Milliardudlodninger på vej? — Britiske banker afventer stressrapport onsdag

Stresstesten af de britiske banker er på vej, og resultatet kan få stor betydning for aktionærerne.

Bank of England | Foto: Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix

Bank of England offentliggør i næste uge resultatet af sin årlige stresstest af de britiske banker, og udfaldet vil være afgørende for, hvor meget bankerne kan udlodde til deres aktionærer i form af udbytter og aktietilbagekøb i de kommende år.

Efter at britiske banker under finanskrisen fik mange milliarder i skatteyderfinansierede hjælpepakker, har centralbanken flere gange gentaget, at de nu er tilstrækkeligt velpolstrede til at kunne modstå ekstreme teoretiske chok.

Derfor har den også anerkendt, at det ikke er behov for at gøre testene endnu skrappere, skriver Reuters, hvilket giver forhåbninger om et positivt udfald af testene, når de offentliggøres onsdag, 28. november, kl. 8 dansk tid.

Ifølge Reuters har Barclays, Lloyds og Royal Bank of Scotland (RBS) alle signaleret planer om at øge udbyttebetalingerne og aktietilbagekøbene med henblik på returnere overskydende kapital til investorerne, som har set bankernes aktier falde på frygt for konsekvenserne af briternes exit fra EU.

Analytikere estimerer, at Lloyds kan returnere op imod 12 mia. pund gennem udbytter og aktietilbagekøb over de næste tre år, mens RBS kan sende 7 mia. pund i aktionærernes lommer i samme periode.

Chefen for RBS, Ross McEwan, har tidligere givet udtryk for, at banken overvejede alle muligheder, men at den var nødt til at komme på den anden side af stresstesten.

 

/ritzau/FINANS

Britisk storbank i bund i europæisk stresstest 

Danske Bank hårdest ramt i test af bankernes robusthed  

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs