Begrænsede finansieringsmuligheder risikerer af øge ophobningen af landbrugsbedrifter, der i de kommende år - af årsager som økonomi og pensionsalder – skal ejerskiftes.

I sidste ende kan det betyde tab af konkurrenceevne for dansk landbrug, der efter en årrække med flere rystelser generelt har et efterslæb i forhold til investeringer.

Det vurderer erhvervsøkonomisk chef hos Seges Klaus Kaiser, som mener, at ændrede skatteregler for sælgerpantebrevsfinansiering kan være med til at sætte gang i nogle ejerskifter.

"Siden finanskrisen har der været en gruppe af landbrug, som har været i venteposition til, at der findes en løsning for dem. Vi skønner, at der inden for en tidshorisont på 3-5 år er et par tusinde bedrifter, som om muligt skal ejerskiftes," siger Klaus Kaiser til Ritzau Finans.

Landbruget har ad flere omgange de senere år været ramt af voldsomme rystelser efter først og fremmest finanskrisen. Siden markerer også Ruslands embargo mod import af fødevarer fra EU en stor negativ begivenhed for sektoren, der senest også er blevet ramt af den historiske tørke tidligere i år.

Seges skønner, at tørken isoleret set vil give et tab på 6 mia. kr., og at de danske landmænd i år af den årsag kommer til at få et samlet driftsunderskud efter ejerløn på mellem 6,4 og 7,4 mia. kr. Det har været med til at øge antallet af nødlidende landmænd og øget den gruppe, der skal findes løsninger for.

Tempoet for gennemførelse af ejerskifterne kommer til at afhænge meget af omfanget af veletablerede landbrug, som er robuste nok og har tilstrækkelig med kreditfaciliteter til at kunne overtage dem. Og der kniber det lidt ifølge Klaus Kaiser.

Fald i jordpriser har udhulet egenkapital

Det skyldes blandt andet, at den finansielle sektor har haft store tab på landbrugssektoren siden finanskrisen og derfor er tilbageholdende med at yde den nødvendige finansiering.

Finanssektorens tilbageholdenhed skal også ses i lyset af et fald i jordpriserne siden finanskrisen på omkring 40 pct., hvilket har udhulet landmændenes egenkapital og de værdier, som ligger til sikkerhed for sektorens lån.

"De her mange stød og en forholdsvis beskeden egenkapital gør, at den finansielle sektor er noget tilbageholdende med at yde lån og finansiering til ejerskifterne," siger Klaus Kaiser.

Og det er ofte store beløb, der skal finansieres i forbindelse med ejerskifterne, efter at bedrifterne med årene er vokset i størrelse og gennemsnitligt koster i omegnen af 30-40 mio. kr. Samtidig har de ofte yngre landmænd, der ønsker at overtage bedrifterne, begrænset med egenkapital.

"Unge landmænd har måske sparet 0,5-1 mio. kr. op, og det rækker ikke så langt, når man snakker bedrifter til 30-40 mio. kr. Dermed er det gået trægt med ejerskifterne, så der er altså nogen, som hænger i øjeblikket og venter på enten en finansiering eller en anden robust landmand med en god egenkapital," siger Klaus Kaiser.

Skatteregler en barriere for vigtigt instrument

Han vurderer endvidere, at skattereglerne forringer mulighederne for at anvende sælgerpantebrevsfinansiering ved ejerskifterne, da sælgeren beskattes af hele provenuet fra sælgerpantebrevet med det samme, selv om indtægterne på det først kommer over en årrække.

Samtidig betyder de nuværende regler, at landmanden selv skal tage hele risikoen for, om køberen går konkurs og dermed ikke får hele det udestående, som han allerede har betalt skat af.

"Det er en bremse for at bruge et rigtigt godt instrument, hvor landmanden kunne lade en del af sin kapital blive stående i et sælgerpantebrev, så man ikke behøvede at finde finansiering til hele ejerskiftet," siger Klaus Kaiser.

Der er samtidig tale om den mest risikable del af finansieringen, som ville kunne blive dækket af sælgerpantebrevene – og den del, som ofte er svær at få dækket hos bankerne. Den risiko er landmændene ifølge Klaus Kaiser i mange tilfælde indstillet på at tage, hvis ellers der ikke skete en beskatning med det samme.

"Det kunne være rigtigt godt, hvis man kunne ændre beskatningen, så den faldt, i takt med at afbetalingerne på sælgerpantebrevet kom. Det ville helt klart være en ting, som kunne hjælpe til at få afviklet den her pukkel med ejerskifter," vurderer Klaus Kaiser.

Investeringer på lavt niveau

Og af hensyn til landbrugets konkurrenceevne er det af stor betydning, at der er mulighed for at gennemføre ejerskifterne.

"Det er meget betydningsfuldt for erhvervet, for når vi ser på, hvem der investerer, så er der helt klart en overvægt af unge i etableringsfasen, som investerer, og når man ikke investerer, så betyder det en gradvis udhuling af erhvervets konkurrenceevne," siger Klaus Kaiser.

Siden finanskrisen har investeringerne ifølge Seges ligget på niveau med eller lidt under nedslidningen, og det er ikke holdbart på længere sigt, hvor moderniseringer og skærpede krav til miljø og dyrevelfærd kræver relativt store investeringer.

Af Seges' seneste prognose fremgår det, at de ventede store underskud i sektoren i 2018 og 2019 vil medføre et fald i investeringerne på 2-3 mia. kr. Dermed kommer investeringerne ned på et niveau, der ligger ca. 20 pct. lavere end de sidste ti års gennemsnitlige investeringsniveau.

/ritzau/FINANS

Landbruget truer forventningerne til helårsresultatet i Vestjysk Bank

Efter tørkesommer: Nu kan danske landmænd klimaforsikre sig

Dansk landbrug frygter ny konkursbølge