FinansWatch

Skatteminister vil pippe offentligt om australsk storbank

De danske skattemyndigheder har et krav på 703 millioner kroner i sag om storbanken Macquarie (Opdateret).

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) | Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er klar til at videregive sædvanligvis fortrolige oplysninger om den australske storbank Macquarie til Folketinget

Det fortalte han onsdag, da han sammen med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) var indkaldt i samråd, der handlede om ejerskab af danske virksomheder og svindel med udbytteskatten. 

Skatteministeren blev spurgt specifikt til Macquarie, der blandt andet er storaktionær i TDC. 

"Som skatteminister har jeg rent udtagelsesvist mulighed for at videregive tavshedsbelagte oplysninger til Folketinget, hvis oplysningerne skønnes at være af afgørende betydning for Folketingets behandling af en bestemt sag."

"Denne sags karakter betyder, at jeg er indstillet på at oversende oplysninger om den verserende sag mod Macquarie i fortrolig form til Erhvervsudvalget, Skatteudvalget eller det udvalg, der nu måtte spørge. Men altså i fortrolig form," siger Karsten Lauritzen. 

Statens krav er på 703 millioner kroner og handler om renter og udbytter i perioden 2006 til 2010, da Macquarie var medejer af Københavns Lufthavn.

Denne sag er ikke relateret til den aktuelle sag om udbytteskat. 

Macquarie oplyser, at skatten er betalt, og at domstolene nu skal afgøre tvisten.

Macquarie rådgav hovedmistænkt i dansk udbyttesag

ATP vidste godt at australsk partner "ikke var duksedrenge"

Bech-Bruun huser storbank dømt for udbyttesvindel i Schweiz

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs