
Sparekassen Sjælland-Fyn har gennemført indfrielsen af hybrid kernekapital på 520 mio. kr. og supplerende kapital på 118 mio. kr. Det oplyser sparekassen i en meddelelse til fondsbørsen.
Indfrielsen blev annonceret 10. august 2018. Her oplyste sparekassen, at den kunne se frem til en årlig rentebesparelse på 35 mio. kr. fra 2019, efter at pengeinstituttet havde gennemført en omlægning af sin efterstillede kapital.
Kapitalen blev udstedt i 2013. Den hybride kapital forrentes med 10,83 pct. årligt, mens den supplerende forrentes med 8,38 pct.
Sparekassens kapitalprocenter var ved udgangen af september 16,8 pct., mens kernekapitalprocenten var 14,4 pct. Det kommer indfrielserne ikke til at påvirke, oplyser sparekassen.
Sparekasse investerer millioner i ny social kapitalfond
Efter ekspansion: Sparekasse lægger op til justering af priser