FinansWatch

Mette Frederiksen vil øge kontrollen med bankerne

Socialdemokratiets formand siger til Finans, at "kapitalismen i den moderne tid er blevet syg." Derfor lancerer hun nu fire forslag, der skal øge kontrollen med finanssektoren.

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Den seneste tids afsløringer af mulig hvidvask i flere af landets største banker og svindlen med europæisk udbytteskat for milliarder får nu Socialdemokratiet til at kræve øge kontrol med finanssektoren.

I et interview med Finans siger partiets formand, Mette Frederiksen, at bankerne har brudt den kontrakt med samfundet, som blev indgået, da skatteyderne reddede sektoren efter finanskrisen.

For at komme problemerne til livs, lancerer Socialdemokratiet nu fire forslag, som alle sigter mod at skærpe kontrollen med bankerne.

"Det, vi ser, er mest af alt et udtryk for, at kapitalismen i moderne tid er blevet syg. Det afslører en grådighed i den øverste del af samfundet, som vi i mine øjne ikke har set før, og en udspekulerethed, som er bekymrende. Det er derfor, vi nu siger, at der er behov for politisk handling," siger Mette Frederiksen til Finans.

De fire forslag er i korte træk et krav om en offentlig repræsentant i bankernes bestyrelse, en opsplitning af Finanstilsynet, en fælles europæisk efterforskningsenhed og en styrkelse af Skat med 1000 medarbejdere fordelt på fire centre.

Udmeldingen fra Socialdemokratiet sker i kølvandet på sager om mulig hvidvask i Danske Bank og Nordea samt de seneste ugers afsløring af omfattende og systematisk svindel med udbytteskat i Europa, som flere førende banker har deltaget.

Jesper Rangvid anbefaler reform af Finanstilsynet

Politikere klar til at se på opsplitning af Finanstilsynet 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs