Banker brugte Danmark til udbytteangreb på Schweiz

Store internationale banker brugte Danmark til at forsøge at angribe statskassen i Schweiz med refusionskrav.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Richard Drew
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Richard Drew
RITZAU

En række storbanker oprettede danske datterselskaber, så de kunne få mest muligt udbetalt i refusion i udbytteskat i Schweiz. Manøvren var et forsøg på at tilrane sig flest mulig penge fra statskassen i Schweiz uden at have krav på det.

Det skriver Børsen.

DR, Politiken og en række europæiske medie har kunnet bringe historier om svindel med udbytteskat i forskellige europæiske lande for et trecifret milliardbeløb.

I den optælling mangler Schweiz ifølge Børsen. Men også her er der blevet hentet milliarder af kroner i uberettiget udbytteskat, skriver avisen.

På listen af syndere står nordiske Nordea og SEB samt den i dag opsplittede belgiske bank Fortis, TDC-ejerne Macquarie og den internationale storbank Morgan Stanley.

Grunden til, at bankerne hver oprettede et datterselskab i Danmark, er en aftale om dobbeltbeskatning mellem Danmark og Schweiz. Aftalen sikrede, at bankerne ingen andre steder i verden kunne hente en lige så høj refusion.

Historien om forsøget på at svindle Schweiz, har dog en anden slutningen end i mange andre europæiske lande.

I 2007 blev myndighederne i Schweiz så mistænksomme over for de store refusionskrav, at de lukkede for refusionerne. Det førte til en retssag, der blev afgjort i 2015 ved den schweiziske højesteret.

Refusionskravene blev afvist. Og for nogle banker endte det med krav om tilbagebetaling, skriver Børsen.

Medie: Macquaries danske datterselskab brugt til spekulation med udbytteskat

Kristian Jensen om Skat-fusion: Vi var for optimistiske

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også