FinansWatch

Forskere forudsiger farvel til kontanter i Danmark om få år

Der bliver stadig færre kontantbetalinger, mens digitale betalingstjenester vinder frem. Forskere vurderer, at det er slut med kontanter i Danmark i 2025, skriver Berlingske Business.

Foto: Colourbox

I dag bliver der betalt med kontanter ved mindre end hvert fjerde køb, og forskere vurderer, at Danmark bliver et kontantløst samfund i 2025. Det skriver Berlingske Business.

"Udviklingen peger direkte i den retning, og jeg tror, Danmark i praksis vil være kontantløst i 2025," siger professor og leder af institut for digitalisering på Copenhagen Business School, Jan Damsgaard, til avisen.

Også Damsgaards kollega Jonas Hedman, professor ved CBS og forsker i digitalisering, har i en undersøgelse fastsat datoen for kontanternes forsvinden i Sverige til 24. marts 2023, skriver Berlingske Business.

Tidligere har blandt andet Jyske Banks topchef, Anders Dam, foreslået helt at forbyde kontanter fra 2025, ligesom banken har droppet 1.000-kronesedlen. Argumentet for at droppe kontanterne er blandt andet, at det begrænser risikoen for røveri. Professor Jan Damsgaard siger dog til avisen, at han ikke er fortaler for et decideret forbud mod kontanter, da det kan skabe en paralleløkonomi, hvor folk i stedet bruger euro til lyssky forretnin.

Betydeligt dyk i samfundets udgifter til betalinger

Bankchef vil afskaffe kontanter for at bekæmpe kriminalitet

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs