Spanske banker bliver banket ned efter dom om engangsskat

Den spanske højesteret har sendt landets bankaktier til tælling med et lrav om, at bankerne skal betale en engangsskat på 1 pct. af deres realkreditlån.
Banco Santanders hovedsæde i den spanske by Santander
Banco Santanders hovedsæde i den spanske by Santander
AF RITZAU FINANS

Flere af de spanske banker bliver sendt ned på børsen i Madrid torsdag, efter at de af landets højesteret er blevet bedt om at betale en engangsskat på omkring 1 pct. af deres realkreditlån, som traditionelt bare blev sendt videre til kunderne.

På den spanske børs falder Bankia med 6,3 pct., Bankinter med 4,5 pct., Caixabank med 4,1 pct., Banco Santander med 2,3 pct. og Banco Bilbao Vizcaya Argentaria med 1,8 pct. Kursfaldene er stærkt medvirkende til at give det ledende spanske aktieindeks, Ibex 35, et samlet tab på 0,6 pct.

"Det her er endnu en skidt nyhed for bankerne, men markedet overreagerer, da det er meget svært at regne ud, hvor stor en effekt dommen vil have. Marginerne er allerede under pres fra de lave renter, og det her er blot en tilføjelse til alt det negative imod bankerne," siger Nuria Alvarez, der er bankanalytiker hos Renta 4, ifølge Bloomberg News.

Dommen fra den spanske højesteret gør særligt ondt på landets banker, fordi realkreditlån er et af de største forretningsområder for bankerne i Spanien. Siden starten af 2014 er der blevet udstedt nye boliglån for mere end 160 mia. euro ifølge data fra den spanske nationalbank.

Og selv om dommen fra den spanske højesteret ikke specifikt siger noget om dommens tilbagevirkende effekter, så kan bankerne komme til at skulle tilbagebetale skat for de seneste fire år, siger en talsperson ifølge Bloomberg News.

Ifølge det finansielle nyhedsbureau er dommen fra den spanske højesteret et af de seneste eksempler på domme fra både de spanske og europæiske domstole, som i de senere år har været til fordel for boligkøbere på bekostning af banker.

 

/ritzau/FINANS

Disse megabanker har hjulpet kunder med skattesnyd

Spansk bank vil ind på dansk marked for finansiering af private bilhandler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også