Alarmer i Københavns Andelskasse førte til en stribe hvidvasktip til Bagmandspolitiet

Kort inden Finansiel Stabilitet overtog kontrollen med Københavns Andelskasse blev en række kundeengagementer i banken inberettet til Bagmandspolitiet på grund af mistænkelige transaktioner. Det fremgår af et brev, som banken sendte til Finanstilsynet, skriver Børsen.
Af bankens i alt 184 udenlandske erhvervskunder havde banken efter en tilsynsinspektion valgt at lukke konto for 90 af kunderne. Fem af dem blev indberettet til Bagmandspolitiet, mens 22 blev vurderet til at have en for høj risikoprofil.
Af de resterende 94 udlandskunder suspenderede banken 20 kundeforhold, der ligeledes blev indberettet til Bagmandspolitiet. Det blev de blandt anndet fordi, kunderne ikke havde besvaret bankens henvendelser for at få yderligere dokumentation om selskabernes ejere.
Brevet blev sendt til Finanstilsynet for at overbevise tilsynet om, at bankens nye ledelse – der kom til i maj 2018 – havde taget hånd om bankens hvidvaskproblemer.
Tidligere ejere af andelskasse overvejer erstatningsjagt mod ombrust betalingsfirma
Statslig oprydder smider udenlandske kunder ud af andelskasse