FinansWatch

Minister om øget kapitalkrav: Der skal være noget at tære på ved næste krise

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har valgt at sige ja til den henstilling, som Det Systemiske Risiko er kommet med tirsdag om at den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer. Ifølge ministeren handler det om at lægge til side i de gode tider.

De danske banker og realkreditinstitutter kan se til igen at skulle polstre sig yderligere. Det skyldes, at Det Systemiske Riskoråd tirsdag har henstillet til regeringen, at man skruer yderligere op for den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer, som reelt er et kapitalkrav.

Satsen øges fra de nuværende 0,5 pct. til 1 pct. af de danske risikovægtede eksponeringer med virkning fra den 30. september 2019, og det har erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) valgt at sige ja til. I en pressemeddelelse udtaler ministeren:

"Der er fart på dansk økonomi, og vi ved erfaringsmæssigt, at det er i sådanne perioder, at også bankerne tager lidt mere risiko i deres udlån. Derfor vil regeringen bede bankerne lægge lidt mere til side nu i de gode tider, for at have noget at tære på, når økonomien vender. Regeringen tager dette skridt, for at bankerne ikke bliver unødigt tilbageholdende med at låne ud til husholdninger og virksomheder, når tiderne er knap så gode," lyder det fra Rasmus Jarlov.

Jarlovs forgænger på posten, Brian Mikkelsen (K), indikerede ellers over for Finans i foråret, at han og regeringen ikke var lun på en yderligere forøgelse af bufferen.

"Det er jeg ikke enig i. Udviklingen peger ikke på, at der er behov for at øge bufferen, som rådet har drøftet," sagde Brian Mikkelsen dengang.

I tirsdagens udmelding lægger Det Systemiske Riskoråd, der har nationalbankdirektør Lars Rohde som formand, op til, at der kan komme en yderligere forøgelse af kapitalkravet.

"Rådet forventer at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen i 1. kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system," skriver risikorådet.

Risikoråd kræver igen øget polstring i bankerne

Finans Danmark tager råd om øget krisebuffer til efterretning

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs