FinansWatch

Deutsche Bank skærer dybt - selv frugtordningen ryger ud

Den tyske storbank Deutsche Bank er i gang med en større oprydning, der skal få banken tilbage på rette spor efter flere år med underskud, og det har betydet en finkæmning af alle udgiftsposterne, skriver Bloomberg News.

Foto: /ritzau/AP/Michael Probst

Blandt andet skal ansatte i bankens investeringsafdeling fremover nøjes med økonomiklassen, når de tager toget, og der er blevet skåret ned på deltagelse på konferencer.

Desuden er fratrædelseslønnen i banken mindre generøs end tidligere - og selv mindre personalegoder som den daglige frugtordning er fortid, skriver Bloomberg News med henvisning til flere kilder i banken.

Deutsche Bank varslede tidligere i en stor sparerunde, og langt de fleste besparelser skal komme fra færre ansatte, idet medarbejderstaben skal ned med mindst 7000 til under 90.000.

Men derudover ønsker topchef Christian Sewing ifølge flere kilder at gøre op med en kultur, hvor budgetoverskridelser har været standard.

Han skulle angiveligt have advaret flere chefer om, at hvis de ikke kan overholde budgetterne i forhold til omkostningerne, har han heller ikke tillid til, at de kan øge indtægterne.

"Deutsche Bank har en historie med negative overraskelser på omkostningssiden i fjerde kvartal - inklusive sidste år. Det mønster stopper i 2018," sagde Christian Sewing på en telekonference i forbindelse med bankens seneste regnskab i juli.

Deutsche Bank har som mål, at omkostningerne skal ned med 1 mia. euro til 22 mia. euro næste år.

Trods tidligere milliardbøde: Tysk storbank har fortsat huller i hvidvaskværn

Deutsche Bank flytter halvdelen af euro-clearing til Frankfurt

Forsiden lige nu

Jyske: Derfor ændrer vi priserne på vores boliglån

Jyske Bank har mandag både hævet og sænket priser på sine boliglån. Det sker som et led i, at banken og BRF Kredit, der er i gang med at skifte navn til Jyske Realkredit, sammenlægger produktpaletten, efter at de to fusionerede tilbage i 2014. Vi er stadig blandt de billigste, siger Carsten Tirsbæk Madsen, direktør for privatkunder i Jyske Bank, til FinansWatch.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere