FinansWatch

Landbrug får forlænget frist for etablering af efterafgrøder

Regeringen hjælper de hårdt ramte landmænd, som på grund af tørken har mistet milliarder af kroner.

Foto: Ritzau Scanpix

Inden et krisemøde torsdag om konsekvenserne af tørken for landbruget er der hjælp fra politisk side.

Fristen for etablering af efterafgrøder bliver nemlig forlænget fra 20. august til foreløbigt 3. september.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker, fordi efterafgrøderne ikke kan spire i den udtørrede jord, som er kommet i tørken.

Efterafgrøder er et af de virkemidler, som bruges til at mindske kvælstofudvaskningen.

"Naturligvis skal vi udskyde fristen for såning af efterafgrøder, når det ikke giver faglig mening at fastholde den," siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

"Det giver ingen mening, at så i en jord hvor frøene ikke kan spire. Det skal vores regler naturligvis ikke stå i vejen for, og vi følger løbende situationen nøje," siger Jakob Ellemann-Jensen.

Desuden arbejder Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet på at fjerne de ultimative frister for etablering af efterafgrøder fra næste år og skabe en mere fleksibel model. Det sker for at undgå lignende situationer i fremtiden.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Maersk vil tage bid af marineforsikringsmarkedet

Containerrederiet går nu ind på marineforsikringsmarkedet med det, selskabet kalder en "udvidet ansvarsløsning", som lukker huller i uforudsete situationer. Forsikringsaktør vurderer, at produktet især vil være relevant for mindre afskibere.

Ny rapport forudser pres på kapitalforvalteres indtjening

Indtjeningen hos kapitalforvaltere vil komme yderligere under pres, forudser PWC i international rapport, og tendensen ventes også at ramme danske forvaltere, vurderer dansk partner i konsulenthuset. Hos en af landets største kapitalforvaltere kan man godt kende tendensen, men ser muligheder i en ny forretningsmodel.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere