FinansWatch

Handelsbanken holdt i jerngreb af fagbevægelsen

Fagforeninger har lagt svenske Handelsbankens koncernledelse i et jerngreb, skriver Dagens Industri.

Foto: Handelsbanken/PR

Bankledelsen Handelsbanken er blevet tvunget til at acceptere ikke at opsige personale, når det administrative arbejde i banken bliver digitaliseret. Det skriver Dagens Industri.

Handelsbanken skrev i sin halvårsrapport i sidste uge, at størstedelen af det administrative arbejde på bankens kontorer skal digitaliseres, og at en stor del af effektiviseringen skal lede til omkostningsbesparelser.

Anders Bouvin, der er administrerende direktør for Handelsbanken, kunne i forbindelse med rapporten ikke forklare, hvordan besparelserne skal realiseres. Han var dog tydelig omkring, at personalet ikke skulle opsiges.

"En god grund til at lave store investeringer i digitalisering er, at der ikke behøves lige så mange folk på kontoret, som når arbejdsopgaverne skal gøres manuelt," siger en rådgiver til Dagens Industri i forbindelse med rapporten.

Handelsbanken har lavet beregninger på, hvor store nedskæringer digitaliseringen kan føre til, og det handler om over 1000 arbejdspladser bare i Sverige. Alt i alt kan det påvirke op mod 2000.

Ifølge Dagens Industri kunne Handelsbanken ikke offentliggøre tallene over personalenedskæringer i forbindelse med halvårsrapporten, da banken fik hård modstand fra fagforeninger.

Bankens øverste ledelse har ikke fulgt de aftalte informationsprocesser, og derfor kan fagforeningerne presse ledelsen til at love, at der ikke kommer nogen opsigelser, siger en kilde til Dagens Industri.

Efter det der er sket, indtager fagforeningerne nu førersædet i fremtidige forhandlinger om personalenedskæringer i Handelsbanken. De er dog klar over, at digitalisering med tiden vil føre til færre arbejdspladser.

Handelsbanken leverede lidt bedre end ventet

Handelsbanken havde færre indtægter og større udgifter i Danmark

Mere fra FinansWatch

PFA bygger Danmarks højeste træhus

På samme måde som en Formel 1-bil agerer prøveklud for teknologi til fremtidens personbiler, skal kontorbyggeriet ”Træ” i Aarhus vise vejen frem for klimavenlige byggeløsninger, siger ejendomsdirektør Michael Bruhn fra PFA. Byggeriet omfatter et træhus på 20 etager.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs