FinansWatch

En krisebanks sidste uge: "Når jeg tænker forløbet igennem får jeg det dårligt"

10 ÅR EFTER KRISEN: Der gik en uge, fra formand Flemming Holm fandt ud af, at den var helt gal i Banktrelleborg, til han skrev under på et salgsdokument med Sydbank. Hvis han ikke fandt en løsning, risikerede han stormløb mod banken. Derfor endte han med at træffe det, han selv kalder en "modbydelig beslutning".

Flemming Holm, tidl. formand for Banktrelleborg. | Foto: Privat / Ritzau Scanpix/Jan Jørgensen

Det skulle have været et møde om fremtiden, da Banktrelleborgs top i form af formand Flemming Holm og den konstituerede direktør Tonny Rasmussen gik ind ad dørene hos Lokale Pengeinstitutter (Lopi) i Toldbodgade tæt på Amalienborg Slotsplads.

Men i stedet endte det med at blive startskuddet til et intenst forløb, som på blot en uge kostede den vestsjællandske bank livet som selvstændigt pengeinstitut.

"Det var noget af det mest belastende, jeg har oplevet," siger Flemming Holm i dag.

Det er i disse måneder 10 år siden, finanskrisen for alvor brød ud med Roskilde Banks konkurs 24. august 2008 og krakket af Lehman Brothers nogle uger efter 15. september. Derfor bringer FinansWatch en række øjenvidneberetninger fra folk, der oplevede krisen helt tæt på.

FinansWatch ridser her den skelsættende uge op set fra Flemming Holms stol. Den i dag 78-årige tidligere bankformand skuer 10 år tilbage i tiden og giver en beretning af et af finanskrisens mere dramatiske bankforlis, som det så ud med en af hovedpersonernes øjne.

Bisætning afslørede konkurstrussel

Da han og Tonny Rasmussen drog til Toldbodgade den januardag i 2008, var der sat et par timer af til at sparre omkring bankens drift.

Fra interesseorganisationen Lopi var formand Bent Nauer og direktør Jan Kondrup mødt op, og mødet foregik blandt venner, husker bankformand Flemming Holm. Der var ingen løftede pegefingre, og formålet var at klæde Tonny Rasmussen på med uvildig vejledning og støtte. Han havde kort tid inden sat sig til rette som direktør efter den mangeårige chef, Carlo Chow.

Men i en bisætning satte Lopi-formand Bent Nauer sine gæster på den anden ende. De fire drøftede, hvordan Banktrelleborgs kapitalforhold og forpligtelser så ud, og kom undervejs ind på, at banken havde optaget et lån i udlandet på 1,3 mia. kr. - et såkaldt seniorlån.

Sikkerheden for lånene stod hos Spar Nord. Her havde Banktrelleborg over 900 mio. kr. placeret i likviditetsberedskab på en konto, der var håndpantsat.

Ifølge Flemming Holm havde bestyrelsen først fået noget at vide om den konto i november 2007.

"Det, som vi ikke havde nogen anelse om, var, at der i disse seniorlån var en såkaldt negativ pledge. Det betød, at der var en notits i lånedokumenterne, som sagde, at der ikke måtte være håndpantsætninger," fortæller Flemming Holm i dag til FinansWatch.

Sagt med andre ord måtte banken ikke pantsætte sine værdier til anden side end udlånerne af de 1,3 mia. kr., fordi der dermed ville være sået tvivl om sikkerheden for pengene.

Dermed var Banktrelleborgs seniorlån i realiteten misligholdt og kunne kræves indfriet.

Bent Nauer spurgte de to, hvordan det kunne lade sig gøre, at banken på den ene side havde et seniorlån med den betingelse, at det ikke måtte håndpantsættes. Og på den anden side havde en konto hos Spar Nord, som netop var håndpantsat.

"Og så sagde vi: Hvad er det dog for noget," husker Flemming Holm.

Han og Tonny Rasmussen var lamslåede.

"Vi var klar over, at det kunne koste banken livet."

Dermed begyndte en uge, Flemming Holm i bakspejlet betegner som "så intens, som sådan noget kan være."

"Det var nogle meget vidtrækkende beslutninger, der skulle tages på meget kort tid. Vi skulle have forelagt aftaletekster med vidtrækkende konsekvenser for vores medarbejdere, vores aktionærer og for os selv," siger han.

Stor frustration

FinansWatch taler med ham, mens han opholder sig i sit sommerhus i Nordjylland – langt fra Slagelse, hvor Banktrelleborg havde hovedsæde, og hvor han i mange år var direktør for den lokale handelsskole. Han vil gerne fortælle sin historie, men understreger, at han får det "lidt dårligt," når han skuer tilbage til den tid.

"Jeg har lagt det bag mig i den forstand, at jeg lever et godt liv nu. Men når jeg tænker forløbet igennem, får jeg det dårligt. Og jeg synes, det var en uretfærdig behandling, jeg oplevede."

"Generelt synes jeg ikke, det blev et rimeligt forløb for mig som bestyrelsesformand og for bestyrelsen som helhed. Frustrationen er meget stor over, at man ikke har bedre mulighed for at gardere sig imod at komme i sådan en situation som bestyrelse," siger Flemming Holm.

Han henviser blandt andet til, at bestyrelsen ikke fik noget at vide om, at der var en håndpantsat konto hos Spar Nord før sidst i 2007 og helt frem til mødet i Lopi var uvidende om, at der i en notits var indføjet den såkaldt negative pledge. Det var kun, fordi Lopi-formand Bent Nauer spurgte til det, at det blev opdaget. I Flemming Holms øjne blev bestyrelsen ført bag lyset.

"Bestyrelsen kan jo ikke på nogen måde sikre sig imod, at der er nogen, der foretager sig sådan en ting nede i organisationen, som bestyrelsen har krav på at få at vide."

Samtidig mener han, at andre oplysninger også blev skjult for bestyrelsen. Allerede inden mødet i Lopi var Banktrelleborg nemlig i vanskeligheder. Likviditeten var "bankens akilleshæl," fortæller Flemming Holm, og det blev stadig sværere at få stillet den nødvendige likviditet til rådighed fra andre i branchen. Det var særligt bankens udlån til ejendomssektoren, der satte likviditeten under pres.

Ifølge Flemming Holm havde bestyrelsen stillet som krav, at engagementerne i ejendomssektoren kun måtte udgøre 25 pct., men de viste sig at udgøre en væsentlig større del, fordi direktionen havde kategoriseret nogle udlån forkert. Dermed stod man med nogle nødlidende udlån i millionklassen.

"Det blev beskrevet over for os som en fejlklassificering af nogle engagementer, som i realiteten hørte hjemme i ejendomssektoren, men som var klassificerede under andre overskrifter," fortæller Flemming Holm.

"Det var også et chok for vores nytiltrådte direktør Tonny Rasmussen," fortsætter han og tilføjer, at likviditeten ydermere var fejlagtigt rapporteret til bestyrelsen, fordi den pantsatte konto hos Sparnord var medregnet i beredskabet.

FinansWatch har talt med tidligere direktør Carlo Chow, som afviser at have ført bestyrelsen bag lyset. Det kan du læse mere om her:

Tidligere Banktrelleborg-boss afviser anklager: "Bestyrelsen var meget aktiv" 

En choktilstand

Lægger man alle de forhold sammen, var Banktrelleborg under stort pres i januar 2008. Morgenen efter det skelsættende møde i Lokale Pengeinstitutter satte Flemming Holm Banktrelleborgs advokater på sagen. De skulle kortlægge bankens muligheder, når den i realiteten havde et lån, der var misligeholdt på 1,3 mia. kr.

"Det var en choktilstand. Vi havde – syntes vi selv – handlet og arbejdet som en professionel bestyrelse."

"Vores bestyrelse var ikke en vennebestyrelse. Vi var to cand.mercere, vi havde en kompetent advokat og stærke branchefolk. Bestyrelsen gjorde alt, hvad den kunne for at optræde ansvarligt og var derfor et hjælpeløst offer, da der pludselig viste sig sådan en ukendt pantsætning, som vi skulle til at håndtere."

Flemming Holm hasteindkaldte de forskellige medlemmer og pålagde dem fuldstændig tavshed. Hvis det rygtedes, at Banktrelleborg havde misligholdt et lån, kunne der ske stormløb mod banken. Formanden frygtede kort og godt, at alle kunder ville hæve deres penge, og at banken ville blive tømt for indlån til stor skade for aktionærerne.  

"Det var helt nyt for bestyrelsen med den her pantsætning. Og konsekvenserne af den. Medlemmerne reagerede med stor forundring: At vi skulle være i den situation, når vi havde handlet så ansvarligt, som vi troede, vi havde."

At overlevere den fatale nyhed til bestyrelsen var ikke en drømmeopgave.

"Det var en af de opgaver, som en bestyrelsesformand aldrig vil ønske sig. Det var ubehageligt," fortæller Flemming Holm.

"Men personligt havde jeg et vældig godt fortrolighedsforhold til min bestyrelse. Jeg fortalte i korte træk, hvad vi nu gjorde, og vi aftalte, at jeg fik vores bestyrelsesmedlem med advokatbaggrund til at deltage i de videre drøftelser. Han var også med hos Finanstilsynet, som vi tog ind til og orienterede."

Samtidig gjorde Flemming Holm i samråd med sine advokater regnebrættet op. I realiteten var der tre muligheder, for Finanstilsynet - som havde haft banken under opsyn i nogle uger på grund af problemerne med likviditeten - havde krævet, at banken skulle sikre sin likviditet senest mandag morgen kl. 08.

For det første kunne man række ud efter långiverne af seniorlånet og spørge, om de ville acceptere et brud på klausulen. Man da der var tale om en række internationale banker, var den mulighed håbløs.

"Det var komplet umuligt med den givne tidsfrist," fortæller Flemming Holm.

For det andet kunne man spørge Spar Nord, om banken ville frafalde pantsætningen. Derfor blev Spar Nords direktør hentet til København, hvor der blev holdt et møde. Men han sagde ifølge Flemming Holm nej.

Og endelig kunne man lede efter en fusionspartner, som i realiteten skulle overtage Banktrelleborg. Flemming Holm anså Sydbank som den mest oplagte kandidat.

Havde rygdækning

"Det handlede om at vurdere, hvilke pengeinstitutter i Danmark der kunne have strategisk interesse i sådan en fusion," forklarer Flemming Holm.

Sydbank besad den nødvendige økonomiske styrke og ville i Flemming Holms øjne se strategiske muligheder i at købe Banktrelleborg, der med sine 15 filialer på Sjælland - og én i Aarhus og Odense - dækkede et område, som Sydbank stod svagt i.

Direktør Tonny Rasmussen havde gode kontakter til Sydbanks daværende adm. direktør, Carsten Andersen. Han tog straks flyet til København, hvor Flemming Holm om fredagen ventede hos Banktrelleborgs advokat, firmaet Gorrissen Federspiel, der på det tidspunkt havde til huse ved Rådhuspladsen.

De indledende drøftelser gik så godt, at der blev aftalt et reelt forhandlingsmøde i Middelfart søndag 20. januar. Mødet foregik på hotellet Kongebrogaarden og er siden blevet beskrevet som "helt surrealistisk" af daværende Slagelse-borgmester Lis Tribler (S). Hun deltog som medlem af bestyrelsen i majoritetsaktionæren Fonden for Banktrelleborg.

Flemming Holm havde rygdækning til et salg fra netop Fonden for Banktrelleborg. I samråd med Finanstilsynet blev det vurderet, at man kunne nøjes med opbakning fra 70 pct. af aktionærerne, og at det derfor ikke var nødvendigt at involvere de resterende ejere af banken. Den vurdering vakte siden stor opstandelse og førte til, at Højesteret flere år efter tilkendte mindretalsaktionærerne erstatning.

"Samtlige tilstedeværende jurister herunder vore egne rådgivere var i overensstemmelse med Finanstilsynet enige om, at fondens beholdning af egne aktier ikke skulle medregnes ved opgørelsen af hovedaktionærens andel af egenkapitalen, som skulle være 70 pct., for at tvangsindløsning af mindretalsaktionærerne kunne ske. Det blev senere underkendt af seks af Højesterets ni dommere," forklarer Flemming Holm.

Professionel aktør

Mødet var sat til at begynde klokken ni søndag morgen, og bagkanten var ikke langt væk. Mandag morgen ville Flemming Holm være tvunget til at oplyse fondsbørsen om problemerne – hvilket kunne føre til et stormløb mod banken. Samtidig havde Finanstilsynet som nævnt krævet, at Banktrelleborg sikrede sin likviditet inden da.

Sydbank drog til Kongebrogaarden med et team på 14-15 mand. Karen Frøsig og Carsten Andersen var blandt andet til stede sammen med en række medarbejdere fra bankens kreditområde, husker Flemming Holm:

"Jeg opfattede Sydbank som en meget professionel aktør. De havde simpelthen lagt et program for, hvordan forløbet skulle foregå, som de orienterede os om ved starten af mødet. Det lød ganske hensigtsmæssigt for os."

Flemming Holm var mødt op med resten af sin bestyrelse, bankens autoriserede revisor og advokater. Forhandlerne placerede sig i forskellige fora, alt efter hvilket område, der skulle forhandles om. Med timers mellemrum mødtes de for at gøre status, og samtidig havde man en linje åben til Finanstilsynet for at sikre, at aftalerne var efter bogen.

På et tidspunkt kom Sydbank med et aftaleudkast, som Flemming Holm drøftede med sit bagland, og efter at have fået indført en passage om medarbejdertryghed og en mindre forbedring af købskursen skrev han og resten af bestyrelsen under ved midnatstid.

"Så holdt vi de nødvendige bestyrelsesmøder i både Banktrelleborg og i fonden (majoritetsaktionæren, red.)," fortæller Flemming Holm.

Dermed blev banken solgt blot et halvt år efter, den var blevet børsnoteret til en kurs på 250 kr. Nu betød salget til Sydbank, at minoritetsaktionærerne ville få tvangsindløst deres aktier til kurs 59,3 kr. Siden blev det dog ændret til 93,27 kr., fordi det var blevet indført i aftalen, at der skulle laves en uvildig vurdering af markedsprisen.

Det var en bombe, der meget præcist ville springe mandag morgen, når offentligheden skulle have besked. Den ville ikke blive mindre af, at børsværdien af Banktrelleborg var 219 kr. om fredagen – altså næsten fire gange højere end salgsprisen. Alligevel mener Flemming Holm ikke, han kunne have handlet anderledes.

"Det skulle klares i løbet af den weekend, og så var der ikke tid til at foretage yderligere undersøgelser. Vi forsøgte undervejs at opnå bedre vilkår ved at have underhåndskontakt med Spar Nord og afprøvede en model i telefonen med dem, som måske kunne have givet os tid," forklarer han.

Fastholder du, at det var den rigtige pris, I fik?

"Jeg fastholder, at vi ikke kunne have opnået en bedre pris. Det må være det afgørende for mig. Værdien kunne være nul, hvis det gik helt galt. Det, vi endte på, var det bedst opnåelige."

Modbydelig beslutning

Med underskriften satte Flemming Holm punktum for en lang historie med et selvstændigt pengeinstitut i Slagelse.

Banktrelleborgs rødder kan spores tilbage til en januardag i 1855, hvor en række af Slagelses spidser - blandt andet godsejeren, borgmesteren og byens købmænd - etablerede Sparekassen for Slagelse og Omegn med en startkapital på 352 rigsdaler. Den skiftede siden navn til Slagelse Sparekasse for i 2002 at få navnet Sparekassen Spartrelleborg.

I marts 2007 blev sparekassen omdannet til aktieselskab og bank og tog dermed navnet Banktrelleborg. Få måneder efter blev den børsnoteret. På det tidspunkt havde den 17 filialer og omkring 250 medarbejdere.

Flemming Holm kalder det "en modbydelig beslutning" at skrive under på at overdrage Banktrelleborg til Sydbank.

"Men jeg er overbevist om, at vi havde gjort, hvad der var det bedst mulige. Jeg havde ikke nogle dårlige tanker i retning af, at havde vi dog bare gjort sådan og sådan. Det eneste, som hele tiden lå i mine tanker var, at havde vi dog bare fået de oplysninger, en bestyrelse skal have, så kunne stormen have været reddet af."

Mandag morgen tog stormen i stedet til i styrke. Aktionærer følte sig taget ved næsen over, at banken var blevet solgt til Sydbank for en slik i deres øjne. Hvor banken var 1 mia. kr. værd om fredagen, blev den mandag morgen solgt for 250 mio. kr.

Medier skrev kritisk om den overraskende udvikling. Og medarbejdere stod forbløffede tilbage. Flemming Holm havde det ikke godt med at skulle overbringe nyhederne til offentligheden.

"Det var lige så ubehageligt som enhver anden situation, hvor man skal fortælle andre mennesker, der har vist en tillid, at noget er gået galt."

Det kom ikke bag på ham, at reaktionen blev så voldsom.

"Der var så mange mennesker, der mistede en del penge. Det var mennesker med vidt forskellig økonomi. Men det var vanskeligt på den måde, at hvordan i al verden skal de mennesker have chancen for at gennemskue, alt det jeg har fortalt dig nu. Det er umuligt at give en kort og koncentreret fremstilling, som kan stille mennesker tilfredse."

Konkurrenten Sparekassen Sjælland undrede sig offentligt over prisen og påpegede, at man havde været interesseret og nok ville have betalt mere end Sydbank. Men det giver Flemming Holm ikke meget for i dag.

"Vi havde tilstrækkelige kontakter med Sjælland på det tidspunkt til, at vi kunne vurdere deres muligheder. Vi vurderede dem ikke som stærke nok," fortæller han.

På pension

Hvordan har du det med, at folk har mistet deres penge?

"Jeg har ikke følt noget ansvar, fordi jeg føler mig helt overbevist om, at hverken jeg eller andre i bestyrelsen har haft en skyld i det. Vi har gjort vores yderste for, at det ikke skulle gå, som det gik. Jeg har selvfølgelig været ked af, at der naturligt opstår en form for negativ oplevelse af det arbejde, vi har gjort," siger Flemming Holm, som påpeger, at forløbet om Banktrelleborg adskiller sig fra andre af finanskrisens hændelser.

"Der har ikke på noget tidspunkt været rejst direkte krav mod bestyrelsen. Og vi gik ikke konkurs."

Var I gode nok til at holde ledelsen i ørene. Den fik ret stort spillerum?

"Jeg ved ikke på hvilken måde, man skal vurdere, om vi var gode nok til det. Jeg mener, det var noget, vi var meget bevidste om. Der var nogle ting, som vi ikke fik en dækkende rapportering om. Og hvor man hævder indbyrdes i den daværende ledelse, at man ikke vidste, hvad man skulle fortælle bestyrelsen. Men jeg mener, at vores styring, at vores instrukser, og vores opfølgning på instrukser var professionnel nok."

Da stormen rasede i januar 2008, var Flemming Holm gået på pension fra handelsskolen i Slagelse. Derudover havde han taget afsked med sit politiske virke i amtspolitik i forbindelse med kommunalreformen, og da han samtidig var flyttet til København, kom han ikke så meget i den vestsjællandske by.

Derfor har han heller ikke oplevet negative reaktioner mod sin person. Til gengæld har han brugt tid i retten og hos Bagmandspolitiet, fordi mindretalsaktionærerne mente, at tvangsindløsningen var foregået i strid med loven, og at børsprospektet i forbindelse med børsnoteringen var mangelfuld.

"Det har fyldt utroligt meget i hverdagen og kostet meget på humøret," konstaterer han.

Læs tidligere artikler i serien "10 år efter krisen" nedenfor:

Interaktiv tidslinje: Klik dig igennem alle krisens konkurser og fusioner i finanssektoren

Lokalt krisekrak endte bankdominans: "Det er sundt med noget mere konkurrence"

Finanskrisen frustrerer forbundsformand: "Banker bliver stadig presset til unødvendige risici"

Bankformand hev for sent i nødbremsen: "Det udviklede sig så hurtigt, at det var umuligt for os"

Fionia-ansat klarede den med galgenhumor: "Det jeg så var simpelthen forbudt for børn"

Prominent bankformand lukker i om krisen: "Det er stadig et meget følelsesladet spørgsmål"

Krisen ligger stadig dybt i aktionær: "Jeg kan godt mærke jeg bliver påvirket af det her"

Boblende optimisme i Roskilde Bank: "Det var på grænsen til en amerikansk vækkelsesprædikant"

Krisen efterlader forandret sektor: "Det finansielle aristokrati er væk"

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs