I de 200 år som Nationalbanken har eksisteret, har der været otte store bankkriser, eller i gennemsnit én hvert 25. år. Men i fremtiden skal banker i krise håndteres mere kontant, mener Nationalbankdirektør Lars Rohde. Det skriver Berlingske Business.

"Bankerne har hidtil haft en uudtalt statsgaranti, som har betydet, at bankerne har haft store overskud i gode tider. Til gengæld har staten holdt hånden under bankerne i de dårlige tider," siger Lars Rohde, der fortsætter: "Men hvis det både er aktionærer og kreditorer, som taber deres penge i tilfælde af bankkrak, så sikrer man, at ledelserne ikke tager for meget risiko, når det går dårligt i økonomien. Dermed sammenfletter man samfundets, ledelsens og aktionærernes interesse."

I EU har man vedtaget det såkaldte BRRD-direktiv, der fastsætter reglerne for afvikling af nødlidende banker. Direktivet betyder, at de største banker i hvert EU-land udpeges som såkaldte SIFI-banker, eller systemisk vigtige. De skal så have ekstra kapital eller gæld, der kan nedskrives hvis bankerne bliver nødlidende, og dermed være med til at rekapitalisere bankerne.

Erfaringerne med BRRD-direktivet er dog stærkt blandede, selv om reglerne kun er få år gamle. I Letland har man lukket en SIFI-bank efter massiv hvidvask-kritik fra USA, mens man i både Portugal og Italien har valgt at bruge skatteyderpenge på at redde stærkt nødlidende banker.