FinansWatch

Tysk storbank sælger milliardkrav mod offshoreselskab

En enhed under Deutsche Bank har ifølge Bloomberg solgt et milliardkrav mod offshoreselskabet Seadrill videre til fire nye investorer.

West Orion-platformen

En enhed under Deutsche Bank har videresolgt et krav på 600 mio. dollars mod Seadrill til fire nye investorer, skriver Bloomberg. Herunder kapitalfonden Attestor Capitor LLP.

Kravet er en billet til ejerkredsen til det nye Seadrill, der er en realitet, når selskabet inden længe slipper fri fra konkursbeskyttelse under en domstol i Texas. Selv købte Deutsche Banks London-enhed kravet fra det sydkoreanske skibsværft Daewoo, og kravet giver en ejerandel på 2,3 pct. i det restrukturerede Seadrill.

Ifølge Bloomberg er der krav for milliarder oppe i luften. Samlet set løber det op i 3,75 mia. dollars, og et andet sydkoreansk værft med Samsung Heavy Industries annoncerede salget af et krav på 464 mio. dollars i sidste uge.

Denne artikel er leveret af vores søstersite ShippingWatch.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere