FinansWatch

Estisk finanstilsyn: Danske Bank tilbageholdt oplysninger for os

Under en EU-afhøring om Danske Banks hvidvasksag i Bruxelles er det kommet frem, at finanstilsynet i Estland aldrig blev informeret om, at en whistleblower forsøgte at advare banken om problemer i den estiske filial, skriver Berlingske.

Foto: Colourbox

Under en høring i Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg i Bruxelles torsdag kom det frem, at Danske Bank havde tilbageholdt oplysninger om problemer med hvidvask for finanstilsynet i Estland, skriver Berlingske.

Noget af det, som det estiske finanstilsyn aldrig fik informationer om, var, at en intern-whistleblower hos Danske Bank i december 2013 havde advaret direktionen i banken om, at blandt andet Putin-familien havde hvidvasket penge igennem bankens estiske filial. Det til trods for at finanstilsynet var på inspektion i filialen i 2014, hvor tilsynet netop undersøgte selskaberne, som eftersigende skulle have forbindelser til den russiske topledelse.

"På det tidspunkt var banken i den position, at de var bekendt med disse forhold, og de informerede os ikke om, at der var mistanke om visse kunder. Derfor er vi nu i kontakt med de danske myndigheder om det her, men jeg kan ikke sige så meget mere, da det er en igangværende sag," udtalte Andre Nõmm, der er en del af direktionen i det estiske Finanstilsyn, under høringen, skriver Berlingske, som i april 2017 afslørede, at der var Danske Banks filial i Estland havde medvirket til hvidvask af op imod syv mia. kr. hovedsageligt fra kriminelle russiske aktiviteter.

Det var ligeledes Berlingske, som i februar i år skrev, at en intern undersøgelse i banken havde vist, at et selskab med navnet Lantana Trade LLP havde indberettet falske regnskaber og foretog "suspekte betalinger". Efter undersøgelsen i september 2013 blev kontoer tilhørende Lantana lukket, men de oplysninger er altså aldrig blevet videregivet til de officelle myndigheder i landet, skriver avisen.

Borgen om baltisk neddrosling: Har "ingen sammenhæng" med hvidvask-sag

Hvidvask-konsulent: "Belejlig" neddroslning for Danske Bank i Baltikum

Danske Bank-rygte i baltisk medie: Muligt exit fra Baltikum

Nye forslag fra EU-kommissionen skal gøre det lettere at efterforske hvidvask

Danske Bank-formand vil ikke love fuld åbenhed om estisk rapport

Mere fra FinansWatch

Blackrock udpeger Christian Hyldahls efterfølger i Norden

Den amerikanske kapitalforvalter Blackrock har i Elisabeth Sterner fundet en afløser på posten som country manager for Norden efter at danske Christian Hyldahl er rykket op i hierarkiet som chef for Blackrocks europæiske forretning.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs