FinansWatch

Letlands giftige russiske bankforbindelser skaber kaos

Letland er kastet ud i en dyb krise efter anklager om korruption mod centralbankchefen og hvidvaskanklager mod en af landets største banker. Senest har landets forsvarsministerium sagt, at et land, der kun kan være Rusland, er i gang med en ”massiv informationskampagne” mod Letland.

Pressemøde hos det lettiske politi og politiets enhed for forhindring og bekæmpelse af korruption, KNAB. I midten af billedet ses chefen for KNAB, Jekabs Straume. Foto: KNAB

Letlands finanssektor blev hårdt ramt af den globale finanskrise. Men nu er landet ramt af en helt anden, men potentielt lige så alvorlig, bankkrise.

Det handler om troværdigheden, eller manglen på samme, i det lettiske banksystem.

Den nuværende krise begyndte 15. december, hvor landets ottende-største bank, Norvik Banka, stævnede den lettiske stat ved en international investerings-voldgiftsret under Verdensbanken, med anklage om at landets tilsynsmyndigheder behandlede banken helt urimeligt.

Hvad sagen egentlig handler om, kommer vi tilbage til.

Hårde amerikanske anklager om hvidvask

Krisen tog en markant drejning forrige tirsdag, hvor det amerikanske finansministeriums enhed til bekæmpelse af finansiel kriminalitet, Fincen, sagde, at Letlands næststørste bank, ABLV Bank, i årevis har været massivt involveret i hvidvask af penge fra Rusland, Hviderusland, Ukraine og Nordkorea. Ifølge Fincen har ABLV Bank "institutionaliseret hvidvask" og gjort det til en del af bankens forretningsmodel. Og de amerikanske myndigheder vil blokere for ABLV's adgang til dollar, hvilket er et de facto dødsstød for enhver større bank.

På trods af den opsigtsvækkende amerikanske anklage var det først i weekenden, at krisen for alvor blussede op.

Arrestationen af centralbankchefen

Lørdag kom det frem, at en højtstående person i Letlands centralbank var blevet tilbageholdt af Letlands politienhed for forhindring og bekæmpelse af korruption, KNAB. Søndag blev det bekræftet, at personen var Ilmārs Rimšēvičs, der siden 2001 har været landets nationalbankdirektør. Han har også siden 2014 været medlem af styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank.

Letlands statsminister og finansminister var hurtigt ude og kræve Rimšēvičs' afgang. Men han kan i praksis ikke fyres, og på et pressemøde mandag, efter han var blevet løsladt mod en kaution på 100.000 euro, eller 750.000 kr., afviste han blankt at træde tilbage og sagde, at han var offer for en smædekampagne.

Ifølge en pressemeddelelse fra Letlands politi havde sigtelsen af Rimšēvičs intet med hverken Norvik Banka eller ABLV Bank at gøre.

Men i et interview med Associated Press i mandags sagde Norvik Bankas ejer, den russiskfødte Grigori Guselnikov, og bankens bestyrelsesformand, briten Oliver Bramwell, at Rimšēvičs allerede i 2015 krævede at få 100.000 euro om måneden i bestikkelse. Ellers ville banken få problemer med Letlands finanstilsyn.

Og det var blandt andet det, som banken har stævnet den lettiske stat for, selvom stævningen ikke nævner Rimšēvičs ved navn.

Letland kastet ud i krise

Sagen har kastet Letland ud i en dyb krise. Mandag meddelte Den Europæiske Centralbank, at man fastfryser alle betalinger til og fra ABLV Bank. Det står ikke klart, hvorfor det tog næsten en uge, før centralbanken i Frankfurt reagerede på de amerikanske anklager, eller hvorvidt det hænger sammen med anholdelsen af Rimšēvičs.

Men det er påfaldende, at ECB har nægtet at kommentere anholdelsen. I andre sager har ECB været meget hurtig på aftrækkeren, hvis nationale centralbankchefers uafhængighed er blevet antastet.

Blandt andet gik der kun timer efter politiet i Slovakiet beslaglagde den slovakiske centralbankchefs computer i forbindelse med efterforskningen af et bankkrak i 2016, før ECB-chef Mario Draghi truede med juridiske konsekvenser. Og også i en sag om politisk pres mod centralbankchefen på Cypern var Mario Draghi hurtigt ude med støtte til sin pressede centralbankkollega. Men i den nuværende sag har Draghi indtil nu været helt tavs.

Anklage om russisk "informationskampagne"

Sagen tog en yderligere markant drejning i går, da Letlands forsvarsministerium udsendte en pressemeddelelse:

"I forhold de seneste dages begivenheder i banksektoren og tilbageholdelsen af centralbankchef Ilmārs Rimšēvičs, er der en høj sandsynlighed for, at der foregår en massiv informationskampagne udefra, som i sin struktur og udførelse er identisk til de operationer der er set i Frankrig, Tyskland og USA før valgene," skriver forsvarsministeriet.

"Der er en høj sandsynlighed for, at dette er en bred informationskampagne udefra, og at målet er at vise, at Letland er en upålidelig allieret, og at målet er at fremme mistillid til Letlands regering. Der er en høj sandsynlighed for, at dette ikke er slutningen på informationskampagnen, og at den kan fortsætte. Målet med denne operation er sandsynligvis at påvirke Letlands interne forhold og valget til Saeimaen (Letlands parlament, red.)"

Forsvarsministeriet nævner ikke, hvem der står bag informationskampagnen, men med henvisning til lignende operationer i Frankrig, Tyskland og USA, er det helt åbenlyst den store nabo mod øst, Rusland, der henvises til.

Russiske penge udgør 43 pct. af alle Letlands bankindlån

Det står klart, at Rusland, og russiske penge, spiller en endog meget stor rolle i det lille baltiske land med knap to mio. indbyggere. Ifølge en rapport fra OECD sidste år, så kommer 43 pct. af alle indlån i Letlands banker fra Rusland. Det er oven i købet et fald fra 55 pct. i 2015.

Ifølge russiske medier har ejeren af Norvik Banka, Gregori Guselnikov, også været under efterforskning for hvidvask af Ruslands FSB, som er efterfølgeren til sovjettidens KGB.

Det kunne dog godt være en politisk motiveret efterforskning. Ifølge visse russiske medier er Guselnikov nemlig tæt på den russiske oligark Alexander Lebedev, der er en af de stærkeste kritikere af Ruslands præsident, Vladimir Putin. Lebedev ejer blandt andet Ruslands mest kendte regeringskritiske avis, Novaya Gazeta.

Gode relationer til Ruslands klart største statsbank

Mod konspirationsteorien tæller dog, at Grigori Guselnikovs Norvik Banka i marts sidste år aftalte at købe den russiske Sberbanks datterbank i Ukraine, som er landets sjettestørste bank med godt en mio. kunder.

Datterbanken var kommet under hårdt pres i Ukraine, fordi Sberbank er Ruslands klart største bank og ejet af den russiske stat, og dermed de facto kontrolleret af Putin. Han, og Rusland, er ikke just populære i Ukraine, efter annekteringen af Krim-halvøen i 2014.

Købet af Sberbank i Ukraine for et ukendt beløb skete sammen med Said Gutseriev, der er søn af en af Ruslands rigeste oligarker, Mikhail Gutseriev, som angiveligt har en personlig formue på omkring 10 mia. dollar, eller ca. 60 mia. kr. Faderen er også kendt for nogle markante sammenstød med Vladimir Putin.

Købet af Sberbank Ukraine, der er betydeligt større end Norvik Banka, blev imidlertid blokeret af Ukraines centralbank i juli sidste år. Angiveligt fordi de nye ejere var lidt for tæt på Ruslands magthavere efter ukrainsk smag.

Det forløb kan derfor tolkes som, at Guselnikov kan have tætte politiske forbindelser til Putin eller hans indercirkel, og at det er den egentlige årsag til korruptionsanklagen mod centralbankchef Ilmārs Rimšēvičs.

"hvad Norvik er i gang med i øjeblikket er en provokation"

I hvert fald er det sikkert, at Norvik Banka har lagt sig voldsomt ud med Letlands regering på grund af korruptionsanklagen.

Ifølge Letlands statslige tv sagde landets statsminister Māris Kučinskis på et pressemøde i går, at ”hvad Norvik er i gang med i øjeblikket er en provokation.”

Og finansminister Dana Reizniece-Ozola var endnu mere direkte:

"Hvad der skete i går på den internationale arena kan opfattes som en aktiv smædekampagne mod Letland. Hvis der er mistanke om illegale aktiviteter, bør de rettes til politimyndighederne og ikke blive brugt i en pr-kampagne," sagde hun ifølge lettisk tv.

Kassen lukket for Letlands næststørste bank

Slagsmålet mellem Letlands regering og Norvik Banka har dog ikke nogen åbenlys forbindelse til de amerikanske anklager mod ABLV Bank, som i sig selv giver Letland rigeligt med problemer.

På grund af ECB's fastfrysning af alle betalinger til og fra banken, kan kunderne i praksis ikke hæve deres penge, hvilket er et åbenlyst problem, selvom de fleste af bankens kunder ikke er letter. For banken er så stor, at den er betegnet som "systemisk vigtig" af Letlands regering.

Hertil kommer, at der længe har været bekymring for Letlands banksektors mange russiske penge. I april sidste år valgte eksempelvis storbanken Deutsche Bank, at man helt ville stoppe med at formidle dollarbetalinger fra alle Letlands banker. Det samme gjorde den amerikanske storbank JPMorgan Chase i 2014, men begge gange forklarede Letlands finanstilsyn det med, at bankerne havde taget en rent forretningsmæssig beslutning, og at det ikke havde noget med hvidvask-bekymringer at gøre.

Intet nyt i amerikansk bekymring om hvidvask

Men de amerikanske myndigheder har længe været bekymret for, at Letlands banker blev brugt til hvidvask.

"Udenlandske indlån udgør en væsentlig risiko, fordi penge tilvejebragt fra korruption og andre forbrydelser begået uden for Letland kan blive hvidvasket inde i landet. Letlands geografiske placering, store ubeskattede skyggeøkonomi (vurderet til at være på omkring 25 pct. af den samlede økonomi) og offentlige korruption gør det udfordrende at bekæmpe hvidvask," fremgik det af en rapport fra det amerikanske udenrigsministerium i 2016.

Krisen er formentlig langt fra slut endnu, og det kan lægge betydeligt pres på andre end Letlands centralbankchef og cheferne i Norvik Banka og ABLV Bank. Blandt andet oplyste Norvik Banka 24. januar i år, at tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen havde sagt ja til at blive næstformand i banken. Og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før der også vil blive spurgt kritisk til, hvad Letlands ledende politikere har eller burde have vidst om hvidvask.

Det ret åbenlyse mål er næstformanden for EU-Kommissionen, Valdis Drombovskis, der havde Ilmārs Rimšēvičs som chef, da han var cheføkonom i Letlands centralbank, var finansminister fra 2002 til 2004 og Letlands statsminister fra 2009 til 2014.

Dombrovskis er i øvrigt ansvarlig for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen i EU-Kommissionen. Dermed er han også den øverste ansvarlige for EU's indsats mod hvidvask og terrorfinansiering.

 

Forsiden lige nu

Storbank sælger seks cityejendomme i København

I en trecifret millionhandel har Jyske Bank aftalt at sælge seks københavnske ejendomme, som blev sat til salg i marts, erfarer EjendomsWatch. Den obligatoriske tilbudspligt til ejendommenes lejere er dog en joker i transaktionen. Topchef Anders Dam sendte selv salgsprospektet ud på Twitter. Køber udbygger sin milliardportefølje.

Rasmus Jarlov - en mand uden filter

Danmarks nye erhvervsminister har både inden for borgens mure og i offentligheden gjort sig bemærket som en kontroversiel person, der ikke går af vejen for en politisk fejde, et privat opgør med kendis-kæresten på nettet eller en vild dans for åben skærm. Spørgsmålet er, om han får en meget kort karriere som minister.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere