FinansWatch

Twitter-chef bliver boss hos digital udlånsspiller

Den snart tidligere driftsdirektør hos Twitter overtager topposten hos udlånsplatformen Sofi.

Foto: Sofi PR

Anthony Noto bliver ny adm. direktør hos den digitale udlånsvirksomhed Sofi, eller Social Finance. Det skriver flere internationale medier.

Anthony Noto er i dag driftsdirektør hos Twitter, og ifølge Sofi, som er en låneplatform med 430.000 medlemmer, har man netop ansat Noto på grund af hans "dybe forståelse for teknologi, forbrugere og finans," lyder det fra den nye arbejdsgiver ifølge BBC.

Sofi blev stiftet i 2011 og har stået for ikke mindre end 25 mia. dollar, 152 mia. kr., lån i 2017. Det gælder ikke mindst studielån, men firmaet har også planer om at gå efter bolig- og forbrugerlån.

Sofis tidligere topchef, Mike Cagney, forlod selskabet sidste år efter beskyldning om at have skabt en meget barsk arbejdskultur i firmaet, skriver Financial Times.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs