FinansWatch

Handelsbanken underkender Banknordik

Færøsk bank har sat urealistisk mål for 2012, lyder det fra den svenske storbank

Det virker ikke sandsynligt, at Banknordik, der i sommer købte de sunde dele af Amagerbanken, næste år kan tjene 320 mio. kr. før hensættelser, som bankens
målsætning lyder.

Det vurderer Handelsbanken i en kommentar oven på bankens regnskab for tredje kvartal.

Handelsbankens vurdering er, at Banknordik vil få et overskud før hensættelser på 276 mio. kr. næste år.

"Med volumener under pres finder vi forventningen urealistisk," skriver Handelsbanken.

Tredje kvartal var bedre for Banknordik, end Handelsbankens analytikere havde regnet med. Det skyldes især gebyrindtægter, påpeges det, mens nedskrivningerne
var højere end ventet.

Handelsbanken noterer sig, at lånebogen fra Amagerbanken er blevet reduceret med 1 mia. kr. ud af de i alt 4,5 mia. kr., som Banknordik overtog til at begynde
med.

Handelsbanken har en "akkumuler"-anbefaling på Banknordik-aktien og et kursmål på 90 kr. Aktien lukkede torsdag i kurs 76.

Ritzau Finans

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs