Danske Bank og Nordea i hver sin ende hos amerikansk storbank
Det viser bankens opgørelse over de mest og mindst attraktive investeringer i banksektoren.
Danske Bank har fået det blå stempel i toppen af "most preferred list" sammen med britiske Lloyds Bank og Standard Chartered Bank, franske Société Générale samt svenske Swedbank.
Danske Banks placering begrundes med bankens solide kapitalposition.
Til gengæld vil analytikerne hos Bank of America ikke røre spanske BBVA, tyske Commerzbank, britiske HSBC, belgiske KBC og fællesnordiske Nordea med en ildtang.
For Nordeas vedkommende begrundes placeringen med at der ikke er nogle katalysatorer til at øge aktiekursen der allerede vurderes som værende "fair".
(Ritzau Finans)