Sparekasse skiller sig af med direktører
Efter bare to år med tre medlemmer af direktionen mener Sparekassen Østjylland igen, at det er tid til at sætte én enkelt mand på toppen.
Fremover vil direktionen derfor kun bestå af nuværende adm. direktør Henning Niekrenz.
"Der var nogle ting i 2009, der gjorde, at vi var mere trygge ved at have en direktion på tre mand. Men nu kan vi se, at direktionen er ret stor i forhold til instituttet," siger bestyrelsesformand Pernille Dejgaard til FinansWatch.
"Skete nogle ting"
Men hvis I ikke var trygge ved kun at have en direktør i 2009, hvorfor er I det så nu?
"Det hang sammen med nogle ting, der skete op til 2009. Men det havde ikke nogen sammenhæng med den politianmeldelse af vores tidligere direktør, Finanstilsynet har foretaget," siger Pernille Dejgaard.
Jyllands-Posten skrev tidligere på efteråret, at direktøren også selv havde lån i netop den sparekasse, Finanstilsynet har politianmeldt den tidligere adm. direktør for at udveksle vennelån med.
Henning Niekrenz var kreditchef i sparekassen i dele af den periode, Finanstilsynet har anmeldt bankens tidligere adm. direktør for at være involveret i vennelån.
Ny bankdirektør var kreditchef mens vennelån stod på
Det har været fremme, at Henning Niekrenz også har lån i den samme sparekasse, Finanstilsynet har politianmeldt jeres tidligere adm. direktør for at have haft vennelån med. Er I trygge ved kun at have en enkelt direktør med en sådan sag i direktionen?
"Det er vi. Vi er fuldt ud trygge ved Henning."
Bankdirektør i ny sag om vennelån
Ren fyring
Den hidtidige direktør for kreditområdet, og tidligere revisionschef i banken, Réne Nymann, forlader sparekassen helt. Og det er en ren fyring, lyder det fra bestyrelsesformanden.
"I og med der er tale om nedskæring, så tror jeg, vi må sige, at det er en fyring," siger Pernille Dejgaard til FinansWatch.
Samtidig rykkes Hans Jørgen Østergaard ud af direktionen. Han fortsætter dog som chef for forretningsområdet.
Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.
Relaterede artikler:
Langt mellem tilsyn i risikobanker
For abonnenter
Danske banker holder milliardlån over tid
For abonnenter