FinansWatch

Kreditbanken: Forsigtig strategi belønner sig

I et svært marked belønner en forsigtig strategi sig, lyder det fra direktør i Kreditbanken, Lars Frank Jensen, efter banken i går aflagde regnskab for tredje kvartal. Udlånet så han dog gerne øget.

Et regnskab, der viser langtidsholdbarhed.

Sådan betegner direktør i Kreditbanken, Lars Frank Jensen, bankens resultat for 3. kvartal.

”Jeg synes, det er et stærkt regnskab, der signalerer robusthed og langtidsholdbarhed. Det er grundsubstansen,” siger Lars Frank Jensen med henvisning til bankens solvens på 20,9 pct, balancen og indtjeningen, der pr. omkostningskrone er på 1,13.

Meget forsigtige

Også på posten kursreguleringer, der ellers har voldt mange andre banker problemer, inkasserer banken et plus på 6,4 mio. kr. efter de første tre kvartaler af 2011. En stigning fra 4,8 mio. kr. sammenlignet med året før.

”Vi er meget forsigtige. Vi har kun haft helt korte obligationer. Det eneste sted, vi tager risiko, er på udlån til vores kunder,” siger direktøren.

Op netop udlånet så han gerne øget. Udlånet er efter tredje kvartal 1,5 mia. kr., hvilket er et lille fald sammenlignet med sidste år, mens indlånet ligger på 1,6 mia. kr.

Pengene klar

”Jeg har pengene klar i dag. Jeg ville sådan set ønske, jeg kunne låne noget mere ud. Vi har kapitalen, så jeg håber, det vil ske, men det kræver, at der kommer mere ro på eurokrisen og erhvervsklimaet,” siger han.

Derfor er Lars Frank Jensen da også tilfreds med nattens aftale i EU, selv om den langt fra er nok til at skabe det erhvervsklima og den ro, der skal til, for at virksomhederne igen vil låne penge, og at Lars Frank Jensen kan nå sit mål om at øge udlånet med op til 5 til 10 pct. i løbet af næste år.

”Aftalen løser ikke problemerne for alvor, men det er et lille element på en lang vej. Det her kræver et langt og sejt træk, hvor alle skal positivt bestyrkes i, at krisen ikke bliver dybere,” siger han.

Efter skat landede banken efter årets første tre måneder et resultat på 8,9 mio. kr., hvilket er et fald fra 9,4 mio. kr.

Regnskab: Kreditbanken følger planen 

Mere fra FinansWatch

Lars Rohdes svanesang: Banker skal være forsigtige med udbytte

De danske banker bør passe på med at udbetale udbytte og lave aktietilbagekøb, opfordrer Nationalbank-direktør Lars Rohde på sit sidste årsmøde i interesseorganisationen Finans Danmark. Med udsigt til højere tab skal bankerne sikre et robust kapitalgrundlag.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs