Medie: EU-ledere diskuterer statsgarantier til banker

En statsgaranti til bankerne er ifølge Reuters en af de løsninger, som bliver diskuteret på topmødet i Bruxelles. 

EUs ledere diskuterer i øjeblikket muligheden for at give de europæiske banker en statsgaranti, så de igen kan låne penge ud og drive væksten frem. Det skriver Reuters ifølge politiken.dk.

Statsgarantien skal komme bankerne i møde, efter de i går afviste at eftergive Grækenland halvdelen af landets gæld. Det viser et udkast til en beslutning, som Reuters ifølge politiken.dk er kommet i besiddelse af.

Ifølge Nordeas analytiker, Anders Matzen, minder det om situationen under finanskrisen.

”Det er lige som vi så i finanskrisen i 2008 - staten går ind og garanterer for bankerne, så bankerne fortsat kan låne billigt og dermed låne ud,” siger han til politiken.dk.

Man vil samle medlemslandenes garantier i en fælles europæisk organisation, der administrerer garantierne og hvilke banker, der kan trække på dem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også