Avis: Banker i oprør kan smadre EU's redningsplan
Med Deutsche Bank-topchefen Joseph Ackermann i spidsen kæmper de europæiske banker til det sidste for, at det ikke bliver dem, der skal betale regningen for uansvarlig gældssætning i en række sydeuropæiske lande.
EU-landene, med den tyske kansler Angela Merkel i spidsen, arbejder p.t. på en redningsplan, hvor de europæiske banker skal acceptere en meget stor afskrivning af værdien af deres græske statsobligationer. Konkret betyder det, at gældsbyrden bliver mindre i Grækenland, men at en lang række europæiske banker må se deres balancer kraftig forværret og derfor nødsaget til at bede staterne om hjælp, så de kan blive kapitaliseret tilstrækkeligt, således at de kan leve op til de nye og mere barske kapitalregler.
Børsen skriver, at bankerne frygter reelle statsovertagelser, fordi den store afskrivning af den græske gæld nødvendiggør polstring fra statskasserne, hvilket er lig med, at staten kommer til at overtage magten i en række banker.
"At tvinge udlånere til at udvide deres kapital vil virke mod hensigten, og det bliver vanskeligt at få investorer til at acceptere større tab på deres græske aktiver,” lød advarslen fra Ackerman forleden i Berlin, før han altså i denne uge rejste til Bruxelles for at lægge yderligere pres på.
En analytiker fra det London-baserede Mediobanca siger til Bloomberg, at det mest bekymrende p.t. er skænderierne mellem politikerne, reguleringsmyndighederne og bankerne.
Også Nordeas chefanalytiker Anders Matzen vurderer, at det lige nu er bankerne, som udgør den største forhindring for en omfattende aftale på søndag.
“Det her er i bund og grund et opgør mellem Tyskland og bankerne, hvor den tyske kansler Angela Merkel føler, at hun ikke kan holde til at skulle gå tilbage til sine vælgere og rejse flere redningspenge til Grækenland,” siger han.
I sommer gik bankerne med til, at de skulle afskrive 21 pct. på den græske gæld, men den forværrede økonomiske situation i Europa har altså vist, at behovet for gældsafskrivning fra bankernes side, hvis man vælger den løsning, er langt større.
“Det grundlæggende problem er jo ikke bankerne, men dårlig styring af offentlige finanser i Grækenland m.fl. Det er reformværktøjer, man bør gribe mere drastisk til end hidtil,” skriver Finansrådets cheføkonom Niels Storm Stenbæk ifølge Børsen.