Finansrådet: Bankpakke IV viser sit værd
Mens Bankpakke III blev heftigt kritiseret for at lade kreditorer lide tab, blev Bankpakke IV af mange set som et godt værktøj til at undgå dette. I nat beviste pakken sit værd, mener direktør i Finansrådet Jørgen Horwitz.
"Finansrådet glæder sig over, at Folketinget med Bankpakke IV har givet sektoren redskaber, der gør, at ingen indskydere eller simple kreditorer lider tab i forbindelse med afviklingen af Max Bank," siger Jørgen Horwitz i en pressemeddelelse.
Han understreger dog, at alle banker er forskellige, og at nattens køb ikke er ensbetydende med, at alle fremtidige krak kan håndteres af Bankpakke IV.
Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.