FinansWatch

Banker skjuler elendige udlån og spinkel økonomi

Banker overvurderer deres egen styrke og øger risikoen for flere bankkrak.

Foto: STROYER TORBEN

En stor del af landets pengeinstitutter har et alt for urealistisk og risikabelt syn på deres egen finansielle styrke.

Det kan i værste fald koste endnu flere danske banker livet.

Bankerne undervurderer blandt andet, hvor mange penge de skal bruge til at modstå tab. Og de ser alt for optimistisk på, om deres kunder kan betale deres lån tilbage.

Det fremgår af Politikens gennemgang af samtlige rapporter fra Finanstilsynets inspektioner i landets banker siden 2010.

Forvrænget billede af risiko

I den periode har Finanstilsynet alt i alt gennemført 60 inspektioner, og 40 banker har fået et påbud, fordi de overvurderede deres egen finansielle styrke – og ikke satte penge nok af til at dække tab på deres udlån.

»Problemet er alvorligt, for hvis en bank ikke nedskriver korrekt eller opgør solvensbehovet forkert, så giver det ikke det rigtige billede af den risiko, banken løber«, siger Nina Dietz Legind, professor i finansiering ved Syddansk Universitet.

Værst ser det ud i blandt andet Aarhus Lokalbank og Basisbank, men også Danske Banks irske filial får drøje hug. Ofte er bankerne og tilsynet meget lang fra hinanden i beregningerne af de rette nedskrivninger og solvensbehovet.

FIH Erhvervsbank fik eksempelvis påbud om at nedskrive ekstra 680 millioner kroner på udlån, mens Sparekassen Faaborg skulle nedskrive med 96 millioner kroner.

Banker opgør tallene forkert

Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, mener, at »alt for mange« banker opgør tallene forkert.

»De banker, hvor vi kræver de største ændringer, er ofte dem, som løb rigtig hurtigt fra 2003 til 2008 og dermed har fået rigtig meget ind på bankbøgerne, som måske ikke har den allerbedste kreditkvalitet«:

»Der ligger måske et særligt pres på disse banker for at kigge ekstra positivt på deres egne udlån – alene af den grund, at konsekvenserne af at være hård ved egne engagementer kan være fatal. I værste fald kan det jo gå som i Fjordbank Mors«, siger Finanstilsynets direktør med henvisning til den krakkede bank.

Aktionærerne er taberne

I dag er det tre år siden, Folketinget vedtog den første bankpakke, der for alvor signalerede finanskrisens indtog i Danmark. Men krisen er langtfra forbi: Nationalbanken har netop lovet de danske banker en lånepulje på 400 milliarder kroner, og EU-kommissionen bebudede i går kapitalhjælp til Europas banker. Finanstilsynets inspektioner bekræfter kun alvoren, mener eksperter:

»Det tegner ikke et kønt billede af banksektoren, at tilsynet skal korrigere i så mange pengeinstitutter«, siger Nina Legind.

»Taberne bliver i sidste ende aktionærerne, som risikerer at kaste penge efter en bank, der er mindre værd, end den giver sig ud for at være. I sidste ende risikerer såvel de sunde banker som skatteyderne at blive tabere, hvis en bank ender i Finansiel Stabilitet (statens selskab for krakkede banker, red.)«, siger hun.

Professor: Banker skjuler svaghed med vilje

Professor i finansiering ved Handelshøjskolen i København, CBS, Ken Bechmann mener, at de løftede pegefingre bør give stof til eftertanke i finanssektoren. Han peger på, at mange af de omtalte banker i forvejen nævnes som de svageste, og at mønstret kendes fra krak som Amagerbanken:

»Derfor kan man få den tanke, at nogle af bankerne forsøger at anvende meget positive skøn i et forsøg på at skjule, at banken er svagere end antaget«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra bankernes organisation, Finansrådet.

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs