FinansWatch

Finansforbundet: EUs bankskat koster hoveder

EUs skat på finansielle transaktioner kommer til at koste flere tusinde arbejdspladser, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Banker i stribevis melder for tiden om fyringer og nedskæringer, og EUs forslag om at beskatte finansielle transaktioner, vil kun sætte en fed streg under den kedelige udvikling.

Sådan lyder det fra Finansforbundets formand, Kent Petersen, efter EU-Kommissionen i går accepterede det forslag, der har været fremme, om en skat på finansielle transaktioner.

”Vi er ikke begejstrede for, at der bliver lagt ekstra omkostninger på sektoren i øjeblikket. Sektoren er rimelig hårdt ramt generelt set, og det er klart, at den ekstra omkostning vil svække den konkurrenceevne, som finansielle virksomheder har i Europa kontra dem uden for Europa,” siger Kent Petersen.

55 mia. euro

Ifølge ham vil beskatningen, der ifølge EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, vil indbringe indtægter for 55 mia. euro om året, koste tusinder af arbejdspladser i Danmark.

”Finanrådets direktør, Jørgen Horwitz, har været ude at sige, at hvis der kommer øgede omkostninger – enten i form af en øget beskatning fra den kommende regering eller via EU – så bliver det omsat i omkostningsbesparelser, og det er arbejdspladser. Jeg mener, at skattestigningen i Fair Løsning svarer til 3.500 arbejdspladser, og det her er jo så det samme, så det kommer til at koste mange arbejdspladser,” siger Kent Petersen.

Den vurdering er Bendt Bendtsen, medlem af EU-Parlamentet for de konservative enige i. I går sagde han til Ritzau:

”Skatten betyder, at vi flytter arbejdspladser ud af Europa. Når Europa går enegang med en skat på transaktioner, så flytter transaktionerne til lande uden for Europa.”

Kent Petersen glæder sig dog over, at skatten ikke kommer til at ligge på lønsummen.

Bendtsen: EUs bankskat koster job

Barroso: Nu skal bankerne betale tilbage

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs