FinansWatch

Kapitalkrav til banker står til yderligere et nøk opad

Et intensivt stykke lobbyarbejde har ikke været nok til at redde bankerne fra forøgede kapitalkrav.

På trods af kraftig lobbyaktivitet og modstand fra bankernes side, planlægger internationale myndigheder at øge kravene til kapitalbeholdningen hos de større finansielle institutioner. Det skriver Wall Street Journal.

Storbank langer ud efter antiamerikanske regler

Basel-komiteen, der fungerer som vagthunde for den internationale bankbranche, mødes tirsdag for at drøfte de nye tiltag. Udspillet kræver en større kapitalmæssig stødpude hos de store banker end hos andre institutioner, så de er bedre rustet til pludselige tab uden at forårsage større skade på det finansielle system som helhed eller kræve redningsplaner betalt af skatteborgerne.

Oplægget rammer 28 banker og kræver, at disse store finansielle institutioner holder yderligere kapital svarende til mellem 1 pct. og 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver. Det kommer oven i basiskapitalkravet på 7 pct., som blev vedtaget sidste år.

Lobbyister fra flere store amerikanske banker, blandt andre J.P. Morgan Chase, har i månedsvis presset på for ændringer eller forkastelse af forslaget, men uden held. Adskillige embedsmænd har udmeldt, at de grundlæggende aspekter ved aftalen ikke vil blive ændret.

"Tanken bag tillægskravet er, at svigt hos en systematisk forankret institution vil sende store chokbølger gennem resten af det finansielle system. Som en konsekvens heraf giver det fint mening at kræve højere kapitalkrav af sådanne selskaber for at reducere sandsynligheden for fallit," siger William Dudley, formand for den amerikanske centralbank i New York, til Wall Street Journal.

Ritzau Finans

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs