Den seneste uge har danske banker forklaret deres privatkunder, at det bliver dyrere at låne penge, fordi det er blevet dyrere for bankerne selv at låne penge.

Nye tal fra Nationalbanken viser imidlertid, at privatkunderne i august havde næsten 262 milliarder kroner mere stående i bankerne, end de har lånt. Erhvervskunderne har omvendt lånt næsten 208 milliarder kroner mere, end de har stående i bankerne.

Dermed har de et såkaldt indlånsunderskud.

Når bankerne låner til høje renter i udlandet, er det altså til at dække erhvervskundernes lån og ikke privatkundernes, vurderer analysefirmaet Mybanker, der lever af at sammenligne bankernes renter:

"Det er helt korrekt, at det er blevet dyrere at drive bank på grund af, at det er blevet dyrere at låne af andre banker. Men det er er erhvervskundernes og ikke privatkundernes lån, bankerne må låne dyrt for at finansiere," siger Morten Westergaard, der er partner i Mybanker.

Alligevel låner erhvervskunderne til under det halve af, hvad privatkunderne må betale. Mens privatkunder i snit betaler 6,4 procent i rente for et nyt banklån, slipper erhvervskunder med 2,7 procent, viser Nationalbankens seneste tal fra juli.

"Privatkunderne betaler for erhvervslivets billige rentesatser. Når erhvervslivet så slår sig, betaler privatkunderne for bankernes tab. Det ville være rart, hvis sektoren bare indrømmede det," siger Morten Westergaard.

Dermed må privatkunderne se i øjnene, at de højere renter på deres lån i virkeligheden meget vel kan gå til at understøtte erhvervskunderne, vurderer en af landets førende eksperter i finansiering:

"Hvis bankerne forklarer deres højere udlånsrenter med stigende finansielle omkostninger, kan man godt sige, at privatkunder for øjeblikket til dels betaler for bankernes problemer med at finansiere erhvervskundernes indlånsunderskud," siger professor Jesper Rangvid fra handelshøjskolen CBS i København.

Og det er netop stigende finansielle omkostninger, bankerne bruger som forklaring.

I en kortfattet pressemeddelelse annoncerede landets største bank, Danske Bank, i sidste uge, at bankens udlånsrente vil stige op til 0,5 procentpoint for både privat-og erhvervskunder. Banken begrunder udelukkende rentestigningen med, at det er blevet dyrere for dem at låne:

"Uroen på de internationale finansmarkeder har gjort det dyrere for de europæiske banker at låne penge," sagde direktør Tonny Thierry Andersen i meddelelsen.

Privatkunders stilstand udnyttes

Bankerne sender regningen til privatkunderne, simpelthen fordi de kan:

"Bankerne skal tjene penge, og da privatkunderne er mindst mobile, er det umiddelbart der, bankerne vil have mest lyst til at skrue op for renten," siger Jesper Rangvid.

Han peger på, at det var en anden sag, hvis forklaringen på den stigende rente var, at bankerne led større tab på privatkunder.

Men det er ikke argumentationen fra Danske Bank - og heller ikke fra landets tredjestørste bank, Jyske Bank, der også bebudede stigning i udlånsrenterne på op til 0,5 procentpoint i sidste uge. I en pressemeddelelse skrev Jyske Banks direktion, at rentestigningen sker som følge af "øgede udgifter til indskydergarantiordningen samt øgede finansieringsomkostninger". Indskydergarantiordningen er bankernes fælles forsikring, som dækker kundernes indestående, hvis en bank går konkurs.

Udgifterne til den er særligt steget efter Amagerbankens krak - som især skyldtes tab og forventede tab på udlån til erhvervskunder.

Også her går rentestigningen altså indirekte til at dække for erhvervskunderne.

Rentestigningerne ventes at sprede sig til alle landets banker, der dermed har hævet deres udlånsrenter et procentpoint i alt i sommerens løb. Det giver en ekstraudgift på cirka 2,7 milliarder kroner for private kunder og 3,4 milliarder kroner for erhvervskunder, viser en beregning, som Danske Bank udsendte i sidste uge.

I Danske Bank meddeler afdelingschef Anders Klinkby Madsen via e-mail til Politiken, at renteændringen vil bidrage med "et trecifret millionbeløb" til Danske Bank alene. "Men det er ikke et beløb, der fuldt ud dækker de stigende finansieringsomkostninger," skriver afdelingschefen.

Det var fredag ikke muligt at få ham eller en anden chef i Danske Bank i tale om sagen.

Jyske Bank: Fair findes ikke

Jyske Bank ønsker ikke at oplyse, hvad den forventer at tjene på sin rentestigning.

Til gengæld svarer banken gerne på, hvorfor privatkunder med lån i banken nu må til lommerne.

"Et af forholdene er det professionelle kapitalmarked, som er et udtryk for, hvad folk tager for at betro banker og virksomheder deres penge. Her betaler vi for tiden meget mere end virksomhederne.Det er et problem for bankerne, som vi er nødt til at gøre noget ved. Hvis ikke vi skal miste vores indtjening, er vi nødt til at hæve renterne," siger Steen Nygaard, der er områdedirektør for bankens balance og egenbeholdning.

Hvad siger du til, hvis nogle privatkunder finder det uretfærdigt, at de skal betale mere i lånerente på grund af ændringer i finansieringsomkostninger, som ikke direkte vedrører dem?

"Der findes ikke nødvendigvis noget, der er fair. Vi er tvunget til at hæve renten bredt."

Han peger samtidig på, at det presser bankerne, at mange banker for tiden er så sultne efter at få kundernes penge i kassen, at de tilbyder opsparingskonti med renter så høje, at de ikke tjener penge på dem.

I det hele taget må kunderne indse, at det ikke bliver en dans på roser at have lån i banken i den kommende tid. Det mener bankernes brancheforening, Finansrådet:

"Alle skal indstille sig på, at det bliver dyrere at låne penge i fremtiden. Bankerne tjener for få penge i øjeblikket. Kunden må bare indse, at vi er nødt til at have banker, der tjener penge - ellers har vi ingen banker i Danmark. Men vi opfordrer altid kunderne til at se sig om efter det bedste tilbud," siger cheføkonom Niels Storm Stenbæk fra Finansrådet.

Det sidste er Forbrugerrådet helt enig i:

"Vi kan se i øjeblikket, at nu skal regningen for finanskrisen betales. Læren af det her er, at man som forbruger skal følge godt med i, at man har mulighed for at skifte bank. Det gør for få mennesker, men det er forbrugerens eneste mulighed for at gøre noget," siger afdelingschef Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet.