Nationalbanken er ved at lægge sidste hånd på et låneværktøj, der kan sikre en række danske banker overlevelse på et lånemarked, der er frosset til is.

Og der vil komme run på - særligt fra næste år - lyder meldingen allerede nu, fordi pengemarkedet for europæiske banker i dag ikke er meget bedre end under finanskrisens højeste rasen i 2008.

Den voksende gældskrise i Europa tog til tirsdag, da Standars & Poor's nedgraderede Italiens kreditværdighed. I forvejen bokser Grækenland med store problemer, ligesom uroen breder sig for Frankrig, Spanien, Portugal og Belgien.

Ekstremt presserende

Den 1. oktober står Nationalbanken klar til, at danske banker i al hemmelighed kan komme med deres udlån af ”god bonitet” og få dem belånt i Nationalbanken, hvis alle andre muligheder er lukkede.

Op mod 50 danske banker - eller lidt mindre end halvdelen af dem herhjemme - har i dag en stor del af deres ubalance mellem indlån og udlån finansieret ved statsgaranterede lån på i alt 150 mia. kr., der udløber i 2012 og 2013.

»De banker, der er på vores advarselslister, får først problemer i 2012. Det bliver ekstremt presserende til næste år, men Nationalbanken kommer med sin ny lånefacilitet i god tid. Der kan også være nogle, der benytter den allerede fra 1. oktober, men det store ryk kommer næste år,« siger chefanalytiker i Danske Markets, Thomas Hovard.

Vilkår bliver justeret

Nationalbanken er i disse dage ved at finpudse vilkårene for at låne penge i Nationalbanken.

Det skal ligge fast, hvor lang tid ad gangen danske pengeinstitutter kan få lån, til hvilke priser og hvilke typer lån, der kan belånes for hvor meget. Det er Nationalbankens plan, at lånemuligheden skal skabe en glidende overgang fra statsgarantier til et normalt lånemarked - og det kan godt trække ud over nogle år, erfarer avisen, ligesom at Nationalbanken skal på banen med betydelige milliardbeløb.

»Udfordringen er på den ene side at udforme ordningen, så den reelt kan medvirke til at lette overgangen til en situation uden statsgarantier. På den anden side vil Nationalbanken ikke gå på kompromis med, at der skal være fuld sikkerhed bag vores udlån,« sagde Nils Bernstein for nylig på det årlige uformelle møde for bankdirektører i Munkebjerg.

Foruden almindelig likviditet i kroner, spøger konkret mangel på dollar, fordi amerikanerne stort set er holdt op med at låne europæiske banker penge på frygt for, at gældskrisen i Europa kommer ud af kontrol.

Ane en kreditklemme

Den Europæiske Centralbank, Bank of Japan, Bank of England, den schweiziske centralbank og amerikanske Federal Reserve koordinerede derfor for seks dage siden en indsats, der skal sikre dollarlikviditet til europæiske banker - indtil videre året ud.

»Amerikanerne har især finansieret de syd- og mellemeuropæiske banker, og hvis lånemarkederne ikke tøer op, så kan man da begynde at ane en kreditklemme. Det er jo problemet. Det er svært at se en løsning på kort sigt. Det er ikke bare nogle banker, der har lidt hensættelser til nogle små og mellemstore virksomheder. Der er ikke nogen, der lige har løsningen på den europæiske gældskrise,« siger Thomas Hovard.

Støtte i længere tid

Derfor vil centralbankernes dollarstøtte formentlig blive en langvarig affære.

»Det her truer med at give behov for støtte fra centralbankerne lang tid fremover. De - centralbankerne - skal nok stå i kulisserne gennem hele 2012,« siger senioranalytiker i Nordea Markets, Anders Matzen.

Det eneste, der kan løsne lidt på situationen er, hvis den europæiske økonomi kommer op i gear og således får gældsproblemerne til at syne af lidt mindre - men det ligger ikke lige i kortene.

Muligheden for at banker i mangel af finansieringskilder kan ty til centralbanker og få finansieret sine udlån er allerede noget, der anvendes andre steder i Europa.

Det og den koordinerede dollarindsats sikrer, at der sandsynligvis ikke er nogen banker, der mister livet på grund af manglende likviditet.

Til gengæld kan for store tab stadig vælte banker.

»Der er ingen banker, der på grund af funding-mæssige årsager, heller ikke i Europa, går ned de næste par måneder. Til gengæld kan der godt være nogle, der får problemer med solvensen på grund af for store tab på dårlige lån,» siger Thomas Hovard.