FinansWatch

Saxo Bank-kunde til modangreb

Den svensk-libanesiske Saxo Bank-kunde Charbel Nader er klar til et sagsanlæg mod Saxo Bank. Investoren har netop fremsendt et omfattende svarskrift som reaktion på Saxo Banks sagsanlæg mod ham.

Foto: KRABBE LARS

Tidligere i år sagsøgte Saxo Bank Charbel Nader og hans investeringsfirma IM International for at få den kristiske kunde til at stoppe med at kritisere banken.

Men nu svarer IM International imidlertid igen med et svarskrift på søgsmålet, der indeholder en stribe hårde anklager mod Saxo Bank. Det skriver Berlingske Business.

Samtidig kræver investoren en kompensation, der formentlig lyder på millioner af kroner, fremgår det af et processvarskrift til retten i Lyngby, som Berlingske Business er kommet i besiddelse af.

Uenighed om pip

Ifølge svarskriftet til retten, som er udarbejdet af IM Internationals svenske og danske advokater, har Saxo Bank brudt en forretningsaftale med IM International omkring valutaspreadet på 1,5 pip (percentage in point) samt givet forskellige valutakurser på en og samme valuta på samme tidspunkt.

Af svarskriftet fremgår det, at IM International har lidt tab, fordi man ikke fik de pip, der var aftalt. Den påstand er tidligere blevet afvist af Saxo Bank, der ikke vil erkende, at man havde aftalt et spread.

Saxo Bank tavs

Ifølge svarskriftet har IM International indbetalt kontanter og værdier for 2,99 mio. euro. Hertil kommer et beløb på 25 mio. euro, som IM International mener at have tabt på nogle af de udeblevne gevinster på valutahandler, som man gennemførste i 2009.

Berlingske Tidende har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Saxo Bank.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs