FinansWatch

Banker sjusker med priser

En ny undersøgelse viser, at utroligt få banker lever op til reglerne for, hvordan de skal skilte med priserne. Forbrugerstyrelsen bebrejder Finanstilsynet

Kun seks ud af 100 banker lever op til reglerne for, hvordan de skal skilte med priserne. Det viser en undersøgelse foretaget af MyBanker.dk ifølge DR Nyheder.

To mindre banker oplyser slet ikke om de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Andre har forkerte tal, og nogle banker oplyser ikke om gebyrerne.

"Det er problematisk. ÅOP er simpelthen prisen på penge, og uden den oplysning har kunderne ingen mulighed for at sammenligne bankerne," siger partner i MyBanker, John Norden til DR Nyheder.

En enkelt kontrol

Opgaven med at kontrollere, at bankerne overholder prisoplysningsbekendtgørelsen for pengeinstitutter overgik fra Forbrugerombudsmanden til Finanstilsynet i 2005. Siden da er der foretaget en enkelt stikprøvekontrol og udstedt nogle påbud.

"Vi har lavet en stikprøvekontrol i 2009, og den er vi ved at følge op på nu," siger kontorchef i Finanstilsynet, Annette Bjaaland Andersen til DR Nyheder.

Forbrugerrådet er ikke tilfredse med kontrollen fra Finanstilsynet:

"Vi synes, at man skal styrke tilsynet med bankerne, og at der skal gives bøder, når reglerne overtrædes," siger afdelingschef i Forbrugerrådet, Vagn Jelsøe, til DR Nyheder.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs