FinansWatch

Saxo Bank nyder aktietumulten

Halvårsregnskabet var som forventet fra Saxo Bank, der har nydt godt af et mere volatilt marked.

Foto: 3XN + Adam Mørk

Hvor der handles, der tjenes, kunne være mottoet i Saxo Bank. Banken tjener penge på omsætningen i markederne – og så er det ligegyldigt, om de stiger eller falder, forklarer finansdirektør Karina Deacon.

”På vores bundlinje betyder det ikke så meget, om markederne går den ene eller anden vej – det afgørende er simpelthen, om der er uro på markederne. For når der volatilitet, specielt på valutasiden, så får det folk til at handle mere,” siger Karina Deacon til FinansWatch.

Saxo Bank har netop præsenteret halvårsregnskab, der bød på et overskud før skat på 474 mio. kr. Det er et fald på 255 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Men det var forventet, oplyser banken, fordi første halvår 2010 var historisk godt for banken.

Regnskab: Saxo Bank leverer som ventet

Risikovilligheden tog et dyk

”Hvis vi sammenligner med første halvår 2010, så falder overskuddet. Det skyldes, at første halvår 2010 var exceptionelt godt med den volatilitet, der var på markedet. Men overskuddet er i overensstemmelse med forventningerne, så det er vi tilfredse med,” siger Karina Deacon.

Risikovilligheden hos kunderne tog et dyk efter det korte flash crash i markedet i maj sidste år, forklarer Karina Deacon. Det betød et andet halvår med lavere resultat.

Hvordan kommer den seneste tids heftige volatilitet til at påvirke jeres regnskab?

Volatilitet godt for Saxo

”Normalt, når der er volatilitet på markederne, så er det godt for Saxo Bank, for så handles der simpelthen mere,” siger Karina Deacon.

Hun kan dog ikke sige, om andet halvårs resultat bliver bedre end det netop præsenterede regnskab.

Solvensprocenten er faldet over fem procentpoint på et år for Saxo Bank. Banken har således i dag en solvens på 12,3 pct. mod 18,9 pct. sidste år. Det er blandt andet bankens opkøb af Brørup Sparekasse, der påvirker solvensen negativt.

Er I tilfredse med solvensprocenten, eller kommer der tiltag, der skal styrke den?

Buffer på 500 mio. kr.

”Vi kigger meget på den kapitalbuffer, vi har, i og med at procent er en relativ størrelse. Vi ser på en buffer, der hedder 500 mio. kr., og det er vi tilfredse med,” siger Karina Deacon.

Saxo Bank har haft en god vækst i kundeaktiver. Især væksten i ’assets under management’, der er steget fra 26,5 mia. til 32,8 mia. kr. på et år, glæder finansdirektøren.

”Det er vi tilfredse med, for den helt store driver i vores fremtidige indtjeningsmuligheder, det er, hvor mange assets under management, vi har,” siger hun.

Saxo Bank i nyt milliardstort ejendoms-samarbejde

Mere fra FinansWatch

Dansk robotrådgiver nedjusterer forventninger

Både hvad angår AUM, antal kunder og omsætning justerer robotrådgiveren Nord Investments nu sine forventninger i den forkerte retning. Årsagen skal findes i de usikre markeder og en faldende investeringslyst, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs