FinansWatch

Regnskab: Saxo Bank leverer som ventet

Saxo Bank kom ud af halvåret med et nettoresultat på 346 mio. kr. Det er tilfredsstillende, mener Saxo Bank.

Foto: 3XN + Adam Mørk

Saxo Bank præsenterede torsdag eftermiddag sit regnskab for første halvår 2011. Regnskabet er tilfredsstillende og helt efter forventningerne, skriver Saxo Bank i en kommentar til regnskabet.

"Saxo Bank leverer et tilfredsstillende halvårsresultat helt i overensstemmelse med vores forventninger og det på trods af generelle markedsbetingelser med reduceret risikovillighed i økonomien og dæmpet aktivitet på kapitalmarkederne," skriver Saxo Bank.

Banken kom ud af halvåret med et nettoresultat på 346 mio. kr. Resultatet, der var som forventet, viser en vækst på 375 pct. i forhold til andet halvår af 2010, og en nedgang på 37 pct. i forhold til første halvår 2010, hvor markedsaktiviteten og volatiliteten på markederne var usædvanlig høj.

Øje på omkostninger

"Med fortsat skarpt øje på omkostningsudviklingen vil vi fastholde Saxo Banks fokus på at udvide vores produkter og serviceydelser samt optimere effektiviteten og profitabiliteten i vores forretning," skriver Saxo Bank i kommentaren.

Imens den overordnede handels- og investeringsaktivitet var moderat i de første seks måneder af 2011, fortsatte væksten i Bankens deponerede kundeindskud og kundeaktiver under forvaltning, hvilket Saxo Bank anser for at være fundamentet for fremtidig forretning og profit.

"Overordnet set er banken solidt funderet både i dag og fremadrettet, og vi forventer fortsat at skabe værdi for vores interessenter," tilføjer Saxo Bank.

(Ritzau Finans)

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs