Oppositionen klar til Bankpakke-opgør

Bankpakke III står over for en gevaldig overhaling inden fredagens møde blandt forligspartierne bag loven - i hvert fald hvis det står til oppositionen.
Foto: Henrik Sørensen
Foto: Henrik Sørensen

Bankpakke III var forhastet – og dens udforming placerer på flere måder den danske banksektor i en meget uheldig position, lyder det fra oppositionen.

Det skriver borsen.dk

”Den nuværende situation er uholdbar, når enhver bank, der overhovedet overvejer at engagere sig i en nødlidende bank, med fordel kan vente på, at Finansiel Stabilitet har overtaget de usunde dele af banken. Det er vi nødt til at rette op på hurtigt, for udlandet ser måbende til, mens vi lader banker gå ned," siger De Radikales finansordfører Morten Østergaard til siden.

Andetsteds i det politiske spektrum er SF’s Ole Sohn noget overraskende endt næsten fuldstændig på linje med Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup, der tidligere på ugen lagde op til en tilbagerulning af dele af Bankpakke III – i hvert fald indtil resten af EU kommer på højde med Danmark.

"Vi har allerede gjort det, som EU har besluttet, men vi er nødt til at tage bestik af, at EU ikke er fulgt med, for der er nødt til at være ordentlige konkurrencevilkår," siger Ole Sohn til borsen.dk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også