FinansWatch

Danske banker truet af enorme EU-bøder

EU-Kommissionen vil i fremtiden kunne udstede bøder i milliardklassen til pengeinstitutter, der ikke lever op til skærpede kapitalkrav. Det vil kunne koste svage danske banker livet, mener professor.

EUs mulighed for at udstede milliardbøder til de banker, der ikke lever op til de kommende kapitalkravene, kan sende kriseramte danske pengeinstitutter i døden. Det vurderer professor Anders Grosen fra Erhvervsøkonomisk Institut på Aarhus Universitet i Børsen.

Står det til EU-Kommissionen skal bankerne nemlig i fremtiden kunne idømmes en bøde på op til 10 pct. af det enkelte pengeinstituts indtægt, hvis instituttet overtræder centrale dele af kapitalkravsdirektivet.

Store beløb

”Det lyder meget voldsomt. Det vil kunne vælte en bank. Men jeg må omvendt erkende, at jeg er tilhænger af, at der laves meget hårde sanktioner over for bankerne, fordi det er den eneste måde at få dem disciplineret. Alternativet ville være, at EU sagde, at bankerne ganske enkelt bliver lukket, hvis de ikke overholder kapitalkravene. Både den ene og den anden metode har den konsekvens, at pengeinstitutterne vil lægge sig på den sikre side af kapitalkravet, og det er jo egentlig godt nok,” siger professor Anders Grosen til Børsen.

Også hos Finansrådet peger man på, at de store bøder kan få vidtrækkende konsekvenser. Om det ligefrem kan sende banker i døden, har man ikke vurderet.

Hvis de krav til egenkapital, der skal gælde med udgangen af 2018, gjaldt i dag, ville 17 danske pengeinstitutter ifølge Børsen dumpe.

Regning til kunderne

EU-Kommissionens skærpede kapitalkrav betyder højere priser for kunderne.

Ifølge Niels Storm Stenbæk, der er cheføkonom i Finansrådet, vil udlånsrenten blive knap 0,5 pct. højere.

"Den nye regulering er ikke gratis at indføre. Der kommer mange nye regler. Bankerne skal for eksempel rejse mere og bedre kapital, og i lyset af de store mængder, der skal rejses internationalt, forventer vi, det kan blive dyrt," siger han til Børsen.

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Afdragsfri lån i hopla - men de går til de gale

Man skal kun tage et afdragsfrit lån, hvis man ikke har brug for det, har opfordringen fra nationalbankdirektør Lars Rohde været. Men centralbankens egne tal og en kontrafaktisk beregning peger på, at det ikke er tilfældet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs