Danmarks finansielle styrke er svækket på grund af den finansielle krise.
Sådan lyder det fra det internationale kreditvurderingsbureau Moody's i den årlige analyse af dansk økonomi.
"Effekten af recessionen og politikernes modsvar har beskadiget statens finansielle styrke," fastslår Moody's, der samtidig peger på, at de danske banker er under massivt pres.
Under pres
"Landets banker gennemgår fortsat stress nu, hvor statens garantier og andre støtteordninger udfases," noterer bureauet.
Moody's vurdering af den danske stats kreditmuligheder er dog fortsat Aaa - det højest mulige.
Den høje rating bunder blandt andet i, at Danmark har "relativt" sunde offentlige finanser, mens der også peges på proaktive politiske beslutningsprocesser. Her nævnes regeringens 2020-plan, som et bud på at styrke de offentlige finanser.
(Ritzau Finans)
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.