"Vi stod i en svær situation"
Voldomme nedskrivninger har betydet, at Ryslinge Andelskasse ikke længere lever op til lovens solvenskrav, og det er baggrunden for Sparekassen Faaborgs overtagelse af andelskassen.
”Vi stod i en svær situation uden den nødvendige polstring til at drive andelskassen videre og rettede derfor henvendelse til Sparekassen Faaborg,” siger formanden, Kaj Munk, i en pressemeddelelse.
Med overtagelsen undgår andelskassen at ryge ind under Bankpakke III, hvilket betyder, at både kunder og andelshavere undgår tab.
25 afdelinger
For Ryslinge Andelskasse var Sparekassen Faaborg et ønskevalg.
”Sparekassen Faaborg var et ønskevalg, fordi det er et stærkt og respekteret pengeinstitut med et solid kapitalgrundlag, fine nøgletal, en god driftsøkonomi og en kultur, hvor kunderne er i centrum,” siger Kaj Munk.
Ryslinge Andelskasses syv medarbejdere får tilbudt at følge med til Sparekassen Faaborg, der efter overtagelsen kommer til at bestå af 25 afdelinger.
Overdragelsen af Ryslinge Andelskasse til betinget af Finanstilsynets godkendelse.
Relaterede artikler:
Sejling: Alle fynske banker er interessante
For abonnenter
Hårdt pres på små pengeinstitutter
For abonnenter