FinansWatch

Trichet langer ud efter ratingbureauers magt

Den Europæiske Centralbank tilslutter sig kritikken af de internationale kreditvurderingsbureauers magt.

Centralbankchef Jean-Claude Trichet var usædvanlig klar i munden på ECB's månedlige pressemøde.

"Det er klart, at der er procykliske elementer indlejret i kreditbureauernes funktion, der ikke er optimale. Det er helt klart. En lille oligopolitisk (med få magthavere, red.) struktur er nok ikke ønskelig," sagde Jean-Claude Trichet som svar på et spørgsmål, om han var tilfreds med ratingbureauernes funktion.

Der findes tre store ratingbureauer i verden, Standard & Poor's, Moody's og Fitch. Deres rating af lande og deres obligationer er afgørende for, hvilken rente landene skal betale. Endvidere har ratingen betydning for, om landene kan stille deres obligationer som sikkerhed i ECB.

ECB har givet dispensation til Irland, Grækenland og Portugal, men Trichet understregede på pressemødet, at han ikke vil acceptere obligationer, der er i betalingsstandsning (selective default).

(Ritzau Finans)

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs