FinansWatch

Bankaktionærer tabte 5,6 mia.kr. i går

Krakket i Fjordbank Mors rystede de danske finansaktier. Investorerne frygter, hvad det næste bliver.

Fjordbank Mors-krakket sender rystelser ud i den danske banksektor, hvor en række banker kursmæssigt blev ramt hårdt mandag.

”Der er en snært af panik i markedet. Specielt de små banker holder for, og problemet er, at vi simpelthen ikke ved, hvor mange tab, der stadig er i bankernes udlånsbøger,” siger bankekspert Jan Bartholdy, der er lektor på Aarhus Universitet.

Max Bank dykkede 23 pct., Sparekassen Lolland smed 10,2 pct. af børsværdien, Hvidbjerg Bank lukkede 9,1 pct. lavere, mens Totalbanken, Vinderup Bank og Sparbank dykkede i niveauet mellem 7,3 og 8 pct.

Mandag var også hård ved aktionærerne i Spar Nord og Danske Bank, der måtte se værdierne skrumpe ind med mere end 5 pct.

Alle skæres over en kam

Ifølge Bartholdy kan man dog ikke nødvendigvis lægge noget i, om den ene bank falder mere eller mindre i kurs end den anden.

”Det står klart, at der er en masse problemer i nogle af dem. Problemet er, at de finansielle markeder ikke kan kende forskel på de små banker, som er sunde, og de usunde banker, derfor bliver de alle skåret over en kam, og de fleste har derfor faldende aktiepriser,” lyder det fra Jan Bartholdy.

Samtidig er likviditeten i en række af de mindre bankaktier meget lav, så der skal ikke ret meget til, før end kursen rykker sig meget både i op og nedadgående retning.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs