FinansWatch

Fitch ser problemer for småbankerne

Kreditvurderingsbureauet Fitch tror ikke på, at Danmarks små og mellemstore banker kan refinansiere sig tilstrækkeligt, når statens garantier løber ud.

De små og mellemstore danske pengeinstitutter må ty til fusioner, frasalg eller lignende. For funding får de nok ikke, når staten trækker sine garantier i løbet af 2012 og 2013. Sådan lyder vurderingen hos ratingbureauet Fitch, skriver dagbladet Børsen.

"De danske banker har en stor mængde lån, der skal refinansieres i 2012 og 2013, og som fundingmarkedet ser ud nu, bliver det en meget stor udfordring at rejse de penge til en fornuftig pris. Der er bankerne nødt til at tænke i alternativer, såsom fusioner og overtagelser," siger Michael Steinbart, der er ansvarlig for overvågningen af det danske bankmarked for Fitch, til avisen.

Han peger på, at Amagerbankens kollaps - og det samtidig tab på seniorgælden - også havde en rolle at spille.

"I alle andre tilfælde, hvor en bank er gået ned, har obligationsejerne ikke tabt penge. Det er helt uhørt at lade bankinvestorer tage en del af tabet," siger Steinbart til Børsen.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs