FinansWatch

Ankenævn stadfæster tvangsfyring af formand

Erhvervsankenævnet bakker i ny afgørelse op om Finanstilsynets beslutning om at tvinge en bestyrelsesformand i et forsikringsselskab til at trække sig.

Både formanden og den finansielle virksomheds navn er hemmeligholdt i afgørelsen. Formanden for det anonymiserede forsikringsselskab blev påbudt at trække sig fra bestyrelsen efter Finanstilsynets ordinære gennemsyn af virksomheden i 2009.

Formanden har ifølge anklagen blandt andet forsømt at føre tilstrækkeligt med referat fra bestyrelsesmøderne, hvorfor det ikke var muligt at identificere, hvor mange af bestyrelsens medlemmer der var til stede under møderne.

Ikke forsvarlig

Formanden har gennem sin advokat anført, at de kritisable forhold senere er bragt i orden, men Erhvervsankenævnet har altså fundet, at Finanstilsynet var i sin gode ret til at bede formanden takke af.

Nævnet skriver blandt andet ”at den af K1 (formanden, red.) udviste adfærd som bestyrelsesformand giver grund til at antage, at han ikke vil varetage hvervet som bestyrelsesmedlem i K (Den finansielle virksomhed, red.) på forsvarlig måde.”

Den nu tidligere formand tiltrådte som næstformand i 1998 og blev forfremmet til bordenden i 2003.

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs