Flere banker dumper på kapitalkrav
Fire banker lever i dag ikke op til en ren egenkapital på 4,5 pct., mens 17 banker vil dumpe, hvis kravet til den rene egenkapital stiger til 9,5 pct. Det viser beregninger fra Finanstilsynet ifølge Berlingske Business.
”Samlet set ser det fornuftigt ud for sektoren, men der er spredning og altså også nogle institutter, som skiller sig ud. Man kan ikke udelukke, at markedet allerede nu vil vurdere pengeinstitutterne ud fra kravene, som de ser ud, når de er fuldt indfasede. Man kan i hvert fald sige, at udfordringen ikke bliver mindre for de banker, der skal refinansiere statsgaranterede lån, og som samtidig ligger skævt i forhold til de kommende kapitalkrav,” siger Morten Harpøth Johansen, konstitueret kontorchef i Finanstilsynet, til avisen.
EU-Kommissionen er i øjeblikekt ved at lægge sidste hånd på sit bud på, hvordan Basel-komiteens forslag til ny regulering af bankerne skal indarbejdes i EU-lovgivningen. Det betyder blandt andet, at kravet til den rene egenkapital vil stige fra 2 til 4,5 pct. i 2015 - og måske til 9,5 pct. i 2019.
Relaterede artikler:
Dansk realkredit afgør sin egen ratingskæbne
For abonnenter