FinansWatch

Avis: Roskilde Bank-sag kan få konsekvenser for advokatfirmaet Gorrissen Federspiel

Finansiel Stabilitet overvejer ifølge Berlingske Business mulige konsekvenser for Gorrissen Federspiel i Roskilde Bank-sagen på baggrund af rådgivningen. Økonomisk Ugebrev skriver, at Finansiel Stabilitet kræver et nyt hold advokater til at føre sagen videre i Højesteret. Opdateret

/ritzau/Sara Galbiati
Foto: /ritzau/Sara Galbiati

Opdateret 14:21 med supplerende information fra Ritzau og Økonomisk Ugebrev.

Efter at ledelse og revisorer gik fri i Roskilde Bank-sagen, overvejer Finansiel Stabilitet, om der skal være konsekvenser for Gorrissen Federspiel, der var advokat for statens oprydningsselskab i sagen.

Det skriver Berlingske Business.

På et samråd i Folketingets Erhvervsudvalgt i sidste uge lød det fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), at advokatfirmaet kan risikere at få nedsat sit salær og blive afkrævet kompensation for dårlig rådgivning. Berlingske Business skriver, at retsformanden ved domsafsigelsen gjorde opmærksom på, at advokaterne havde forsømt at opgøre størrelsen af tab, som ledelse og revision skulle dømmes for, og de alene af den grund ikke kunne dømmes.

"Det samme gælder mulige konsekvenser for salær og kompensation for eventuelle fejl og mangler ved de leverede ydelser," lyder det i Brian Mikkelsens talepapir fra samrådet ifølge Berlingske Business.

I en kommentar til avisen lyder det fra Finansiel Stabilitets vicedirektør Marianne Simonsen, at selskabet løbende drøfter kvaliteten af arbejdet fra eksterne rådgivere, og at man diskuterer eventuel utilfredshed med dem, hvilket gælder i både denne og andre sager. Yderligere lyder det fra partner i Gorrissen Federspiel, Thomas Haagen, til Berlingske Business, at advokatfirmaet ikke mener, der er begået fejl i Landsretten.

Kræver nyt hold advokater

Ifølge Økonomisk Ugebrev har utilfredsheden blandt andet fået Finansiel Stabilitet til at kræve et nyt hold af advokater, som skal føre sagen i Højesteret, skriver Ritzau.

"Finansiel Stabilitets bestyrelse har besluttet sig for at skifte ud i den personkreds fra advokatfirmaet, som skal føre sagen," sagde Brian Mikkelsen på samrådet ifølge ugebrevet.

Østre Landsret konkluderede i sin dom af 7. november 2017, at der har foreligget kritisable forhold i forbindelse med driften af den nu krakkede bank, men at der ikke var grundlag for et generelt erstatningsansvar for driften af banken.

Finansiel Stabilitet beder om betænkningstid i Roskilde Bank-sag

Finansiel oprydder anker sag mod ledelsen i Roskilde Bank

Roskilde Banks ledelse frifindes i sag om erstatning

Forsiden lige nu

Danske Bank hyrer og Nordea fyrer

Der er stor forskel på udviklingen i antallet af medarbejdere i Danske Bank og Nordea. Mens der er blevet næsten 1.000 flere ansatte i Danske Bank over det seneste år, så er der 2.600 færre, der kan kalde sig Nordea-medarbejdere. (Opdateret)

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere