FinansWatch

Regnskab: Resultatdyk trods stigende indtægter i Grønlandsbanken

Grønlandsbanken fastholder sine forventninger til 2011 regnskabet.

Grønlandsbanken måtte se sit resultat dykke i første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Det til trods for, at indtægterne steg. Skidte kursreguleringer er skurken.

Banken hentede i første kvartal 60,9 mio. kr. på posten for netto rente- og gebyrindtægter mod 54,7 mio. kr. i første kvartal 2007.

Fremgangen kunne dog ikke opveje negative kursreguleringer for 5,8 mio. kr. mod et plus på 5,1 mio. kr. for et år siden.

Resultatet før skat blev dermed på 17,7 mio. kr. mod 23,4 mio. kr. mens bundlinjen viste 12 mio. kr. mod 16 mio. kr. i første kvartal 2010.

Fortsat udfordringer

Solvensprocenten er styrket til 20,1 pct. fra 19,2 pct. mens både ind- og udlån har været stabile i forhold til sidste år.

"Den økonomiske udvikling forventes fortsat at kunne give udfordringer for den finansielle sektor. På grund af primært det danske bloktilskuds stabiliserende virkning på økonomien og en robust boligfinansieringsstruktur vurderes den negative effekt på bankens kunder og dermed også banken, at være moderat. Vi forventer dog, at 2011 vil vise en lille vækst i den grønlandske økonomi," skriver Grønlandsbanken om fremtiden.

Banken fastholder sin forventning til et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på 95 til 115 mio. kr. mod 108 mio. kr. på samme post i 2010.

(Ritzau Finans)

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs