FinansWatch

Brian M: ATP driver ikke statsbank

Der er ikke andre realistiske muligheder, lyder det i et læserbrev fra Brian Mikkelsen, hvor han åbner op for lidt af tankerne bag det kontroversielle lovforslag om at give ATP mulighed for at blive hovedaktionær i FIH.

Foto: TORBEN STROYER

Det er ikke mange kommentarer som Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen indtil videre har knyttet til et af de mest kontroversielle lovforslag på erhvervsområdet længe. Beslutningen om at give ATP mulighed for at blive majoritetsaktionær i FIH og dermed sikre erhvervsbanken den nødvendige sikkerhed fra sine ejere.

I et læserbrev i Børsen åbner Brian Mikkelsen en smule op for tankerne bag lovforslaget, der har mødt massiv kritik fra bankerne. De frygter, at de skal til at konkurrere med ATPs statssikrede pensionsmilliarder.

Må ikke gå ned

I læserbrevet understreger Brian Mikkelsen, at ATP ikke er ejet af staten, men af pensionskunderne og fortsat vil have til opgave at sikre disse størst muligt afkast. Han understreger samtidig, at der ikke er andre "realistiske muligheder" end at give ATP mulighed for at overtage hele FIH. Gør man ikke det, vil FIH gå ned, og det vil man ikke lade ske, lyder det fra ministeren.

"Et kollaps i FIH ville have store negative konsekvenser for erhvervslivet og ikke mindst den del af erhvervslivet, der i forvejen har haft det sværest hen over krisen - de små og mellemstore virksomheder," lyder det fra ministeren. Han undlader at nævne, at det også vil have store konsekvenser for staten, der har lånt FIH Erhvervsbank 50 milliarder kroner.

Uanset årsagen, er budskabet fra ministeren klart, FIH Erhvervsbank må ikke gå ned, som f.eks. Amagerbanken gjorde det. Dermed puster han også til debatten om, hvilke banker, der er så store eller vigtige, at staten ikke vil lade dem krakke.

Massiv forvirring om "too big to fail"-stempel

Intet svar til Dam fra Brian M.

FinansWatch har siden lovforslaget blev fremsat forsøgt at få en kommentar fra Brian Mikkelsen, men endnu uden held.

Stille Brian og de rasende banker

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs